marengs
Mad

Hvide kys med chokoladestykker

22. april 2016
af Louise Dandanell Ørsted, Mai Knauer og Camilla Lawes
Foto: Stine Heilmann og Columbus Leth
Marengs skal i højere grad tørres end bages. Når du giver dem 10 minutters varme først, bliver de sprøde udenpå. Den efterfølgende tørretid sørger for, at de fine kys bliver seje i midten.

Hvide kys med chokoladestykker ca. 30 stk.

Tid: 10 minutter. Bagetid: 10 minutter. Hviletid i ovn: 4 timer eller natten over DET SKAL DU BRUGE TIL HVIDE KYS MED CHOKOLADESTYKKER 3 æggehvider 150 g sukker 50 g god mørk chokolade, ca. 70 % kakaoindhold PRØV OGSÅ: Rabarberkage med låg af marengs

Opskrift - sådan laver du hvide kys med chokoladestykker

Tænd ovnen på 150°. Pisk æggehvider og sukker helt stift med en elpisker. Hak chokoladen groft, og vend den i marengsmassen. Fordel massen med en spiseske i fine toppe på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag marengsene i ovnen i 10 minutter. Sluk ovnen, og lad kagerne stå og tørre i ovnen ved eftervarmen i mindst 4 timer eller natten over.

Læs også