Desserter

De lækreste julesmåkager

af Louisa Lorang 31. oktober 2011
Foto: Anders Schønnemann
Dette er ren jul på dåse. Duft, smag og nyd den helt klassiske, koncentrerede jul. Er du super flittig og i rigtigt hausfrau-humør, kan du glæde familie og venner med hele spektret af småkager. Ellers kan du vælge et par af opskrifterne – og du vil stadig fremstå fuld af overskud. Småkager holder sig bedst og sprødest i en dåse foret med bage- eller pergamentpapir.Rigtig glædelig jul.

INGEFÆRSMÅKAGER

(ca. 30 stk.)75 g blødt smør150 g sukker50 g brun farin1 æg250 g mel½ tsk. natron2 tsk. stødt ingefær½ tsk. salt100 g mørk chokolade, grofthakket50 g sukkersyltede ingefær, hakkedePisk smør og sukker luftigt med en elpisker eller i en røremaskine. Tilsæt farin og æg, og pisk, til massen er samlet. Bland mel, natron, stødt ingefær og salt, og rør melblandingen i smørret. Vend til sidst chokolade og ingefær i.Tril dejen til ca. 30 kugler. Læg dem på bagepapir, med god afstand, og tryk dem lidt flade med to fingre. Bag dem ved 175° i 7-8 minutter. Lad dem køle af på pladen. 

FINSKBRØD

(40-50 stk.)200 g smør250 g hvedemel50 g sukkerENDVIDERE:1 æg1 spsk. koldt vand50 g mandler, hakkede50 g perlesukkerSkær smørret i terninger, og bland det med mel og sukker, til dejen er samlet. Du kan gøre det i hånden eller komme det hele i en foodprocessor og lade den gøre arbejdet for dig. Pak dejen i film, og læg den i køleskabet i ½ time.Tag dejen ud, tril den til fingertykke pølser, og skær dem i 3-4 cm lange stykker. Læg dem på bagepapir på en bageplade. Pisk æg og vand sammen, og pensl finskbrødene med æggestrygelsen. Bland mandler og sukker sammen, og drys det på kagerne.Bag dine finskbrød ved 200° i 8-10 minutter. Lad dem køle af på rist. 

PEBERNØDDER

(super mange)250 g smør, stuetemperatur250 g sukker1 dl piskefløde½ tsk. fintrevet muskatnød1 tsk. stødt allehånde½ tsk. stødt peber1 tsk. stødt ingefær2 tsk. kanel1 tsk. bagepulver1 tsk. natron500 g melPisk smør og sukker luftigt med en elpisker eller i en røremaskine. Pisk fløden i.Bland alle krydderierne, bagepulver, natron og mel, og pisk melblandingen i smørret. Brug til sidst hænderne, og ælt massen til en blank, fugtig dej.Tril dejen ud til fingertykke pølser, og skær dem i ca. 1 cm tykke små stykker. Sæt dem på en bageplade, og bag dem ved 200° i 6-8 minutter. Lad dem køle af på pladen. 

BRUNKAGER

(ca. 100 stk.)250 g smør125 g brun farin250 g sirup1 tsk. stødt nellike1 tsk. stødt ingefær1 spsk. stødt kardemomme1 spsk. stødt kanel50 g smuttede mandler, finthakkede1 tsk. fintrevet økologisk appelsinskal1½ tsk. potaske1 spsk. lunet vand½ kg melKom smør, farin og sirup i en gryde, og smelt det over middel varme. Lad det forsigtigt komme op til kogepunktet, og tag gryden af varmen. Rør nellike, ingefær, kardemomme, kanel, mandler og appelsinskal i sukkermassen. Opløs potasken i lidt lunet vand, og rør det i sukkermassen. Tilsæt mel, og rør, til dejen er blank. Lad den køle lidt af, og rul den i tykke pølser. Pak dem i plastfolie, og frys dem til næste dag (eller i et par uger, hvis du er i god tid). Tag dejen direkte fra fryseren, og skær den i tynde skiver. Bag småkagerne på bageplade med bagepapir ved 200° i 5-7 minutter. Lad dem køle af på bagepladen. 

VANILJEKRANSE

(40-50 stk.)60 g mandler300 g mel1 knsp. salt½ tsk. hjortetaksalt1 stang vanilje150 g sukker225 g koldt smør1 lille æg, pisketHak mandlerne helt fint til mandelmel i en foodprocessor eller en minihakker. Bland mandelmel, mel, salt og hjortetaksalt. Skrab kornene ud af vaniljestangen, og bland dem med sukkeret. Bland vaniljesukkeret i melblandingen, og ælt smørret i, enten i hånden eller i foodprocessoren. Dejen skal have konsistens som brødkrummer. Saml dejen med sammenpisket æg. Det er ikke sikkert, at du skal bruge hele ægget.Fyld dejen i en sprøjtepose med en mellemstor tylle i, og sprøjt lange baner kagedej ud. Skær dem i 11-12 cm lange stykker, og form dem til vaniljekranse.ELLER sæt dejen koldt i 30 minutter, og kør den igennem kødhakkerens vaniljekranseplade. Bag kagerne i 7-8 minutter ved 200°.

SPRØDE ANISKAGER(ca. 100 stk.)250 g mel½ tsk. hjortetaksalt125 g sukker200 g koldt smør1 æg, pisketENDVIDERE:1 spsk. koldt vand1 dl sukker2 spsk. stødt anisBland mel, hjortetaksalt og sukker. Skær smørret i terninger, og smuldr det i melet. Saml dejen med en smule af ægget, når smør og mel har konsistens som brødkrummer. Pak dejen i plastfolie, og sæt den koldt i 30 minutter.Rul den tyndt ud, drys evt. med en smule mel, og stik småkager ud med et lille glas eller en udstikker, 4-5 cm. Læg småkagerne på bagepapir på bageplader.Pisk resten af ægget med koldt vand. Bland sukker og stødt anis. Pensl kagerne med æggestrygelse, og drys med lidt anissukker på hver kage. Bag kagerne ved 200° i 5-7 minutter. Lad småkagerne køle af på pladen.

ORANGEKAGER

(25-30 stk.)200 g marcipan1 dl sukkerfintrevet skal af 1 økologisk appelsin½ dl mel1 æggehvide1 spsk. orangeblomstvand1½ spsk. piskeflødeENDVIDERE:100 g mørk chokoladeRiv marcipanen (det er lettest, hvis den er halvfrossen), og bland den med sukker, appelsinskal, mel, æggehvide, orangeblomstvand og fløde. Rør dejen godt sammen, brug evt. en foodprocessor.Sæt massen i køleskabet i 30 minutter, og tril den til små kugler. Sæt dem på bagepapir, og tryk dem med en våd gaffel.Bag kagerne ved 175° i 12-15 minutter. Lad dem køle helt af på pladen, og sprøjt dem med lidt smeltet chokolade. Lad chokoladen størkne inden servering.

Prøv også: Lav selv julens dejlige konfekt>>