Chokoladefondant med flydende midte
Mad

Chokoladefondant med flydende midte

8. marts 2019
af Camilla Biesbjerg Markussen
Foto: Columbus Leth
De små chokoladekager har en flydende midte af mørk chokolade. Nyd dem med bær og måske en kugle god vaniljeis. Her får du opskriften på chokoladefondant med flydende midte
8 personer
Tid i alt 30 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 150 g mørk chokolade
  • 75 g smør
  • 4 æg
  • 75 g sukker
  • 2 spsk. hvedemel
  • 8 små engangs-aluminiums-muffinforme
  • 1 spsk. smør til formene

CHOKOLADE-MIDTE

  • 100 g mørk chokolade 70 %
  • ½ dl piskefløde
  • 1 spsk. honning
  • 25 g smør

TIL SERVERING

  • 3 spsk. flormelis
  • 125 g blåbær
  • 125 g hindbær

Opskrift - sådan laver du chokoladefondant med flydende midte

1. CHOKOLADE-MIDTE: Hak chokoladen groft. Bring fløde og honning i kog i en lille gryde. Tag gryden af varmen, og smelt chokoladen i fløden under omrøring. Tilsæt smør, og rør, til det smelter. Sæt chokoladecremen på køl i 2 timer. Fordel den kolde chokoladecreme i små portioner (a ca. 1 spsk.) på en tallerken beklædt med bagepapir. Sæt på køl, til de skal anvendes. 2. Tænd ovnen på 200°. Hak chokoladen groft, og smelt chokolade og smør sammen i en varmefast skål over vandbad. Pisk æg og sukker sammen med en elpisker. Vend den smeltede chokolade-smør-blanding i dejen med en dejskraber. Vend sigtet mel i. Smør muffinformene, og fyld dem halvt op med chokoladekagedej. Læg 1 kold portion chokoladecreme i hver form, og fordel resten af dejen ovenpå. Bag kagerne i ovnen i 7-8 minutter, og lad dem køle af i formene i 5 minutter. 3. SERVERING: Vend forsigtigt kagerne ud af formene. Sigt flormelis over dem, og pynt med hindbær og blåbær. Servér kagerne, mens de er friskbagte og lune – hvis de bliver kolde, forsvinder den bløde midte. PRØV OGSÅ: Chokoladefondant med peanutbutter
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også