
Desserter
1. Vaniljecreme: Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas vaniljekornene sammen med en anelse af sukkeret med kniven, så kornene skilles ad. Bland vaniljesukker, sukker og majsstivelse i en skål og pisk det godt med 1⁄2 dl af mælken. Tilsæt til sidst æggeblommen. Kog de resterende 2 dl mælk op i en gryde med den tomme vaniljestang. Når mælken koger, tilsættes majsblandingen, og du pisker godt i nogle sekunder, til cremen tykner. Kom straks den færdigkogte creme op i en kold beholder. Læg et stykke husholdnings film direkte oven på vaniljecremen, så der ikke dannes kondens. Afkøl cremen helt i køleskabet. Cremen skal anvendes samme eller næste dag.
2. Mørdej: Ælt alle ingredienserne ultrakort sammen til en ensartet dej. Stil den koldt i 1⁄2 time. Udrul den kolde mørdej relativt tyndt i en anelse mel. For tærteformen med dejen og pres dejen godt ud i siderne og bunden. Tryk kanterne af for overflødig mørdej. LÆS OGSÅ: Jordbærtærte med hyldeblomst 3. Mazarinmasse: Ælt marcipan og sukker sammen med hænderne på bordet. Ælt smørret i lidt ad gangen. Når alt smørret er æltet med, tilsættes ægget ligeledes lidt ad gangen. Kom massen i en engangssprøjtepose uden tylle. Fyld nu den mørdejsforede form halvt op med mazarinmassen og bag bundene i ovnen ved 180 grader i ca. 10 minutter, til den er gyldne. Lad den afkøle let.