lagkage
Desserter

Blåbærlagkage med hasselnødder

af Camilla Zarah Lawes 30. april 2018
Foto: Betina Hastoft
Hvem der bare havde fødselsdag... Frisk, sød og smuk at se på. Her får du opskriften på en dejlig blåbærlagkage med hasselnødder
8 min 10 personer
Tid i alt 58 min

Lagkagebunde

  • 4 æg
  • 170 g sukker
  • 3 spsk. vand
  • ½ tsk. hjortetaksalt
  • 65 g hvedemel
  • 95 g kartoffelmel

Kagecreme

  • 1 æg
  • 15 g maizena
  • Korn af ½ vaniljestang
  • 2½ dl sødmælk
  • 40 g rørsukker

Desuden

  • 2½ dl fløde
  • 150 g blåbær

Glasur

  • 200 g flormelis
  • 2 dråber rød frugtfarve
  • Lidt vand

Pynt

  • 2 dl fløde
  • 200 g hassel­nøddeflager
  • 100 g blåbær

Opskrift - sådan laver du blåbærlagkage med hasselnødder

 

1. Varm ovnen op til 225°.   2. Pisk æggene godt. Tilsæt sukker lidt ad gangen og pisk videre, til dejen er skummende og let. Tilsæt vandet. Sigt hjortetaksalt og de to slags mel sammen. Vend det i dejen. Fordel dejen i 3 portioner på bageplader beklædt med bagepapir. Bag dem i 8 min.    3. Pisk ægget og maizenaen sammen i en gryde. Tilsæt vaniljekorn, mælk og sukker. Kog det op i ½-1 min. Rør godt rundt. Tag cremen af varmen, når den er fast i konsistensen. Lad den køle af. Pisk 2½ dl fløde til skum og vend den forsigtigt i cremen. Vend 150 g blåbær i cremen.    4. Rør flormelis, vand og farve sammen til en tyk, lyserød glasur.   5. Smør halvdelen af kagecremen på den nederste bund. Læg en bund ovenpå. Fordel resten af cremen ovenpå. Læg den sidste bund på. Fordel glasuren på den øverste bund.   6. Pisk 2 dl fløde til skum. Fordel lidt af skummet på kagens sider med en palet. Kom resten i en sprøjtepose med en tyl. Pynt kagens sider med hasselnøddeflagerne ved at holde dem i hånden og presse dem ind mod kagen. Sprøjt resten af skummet på kagen, pynt med blåbær og servér.    PRØV OGSÅ: Festlig lagkage med hindbærmousse og fondant  

Andre lækre opskrifter