Chokolademandelbund med rabarberskum og bær
Mad

Chokolademandelbund med rabarberskum og bær

15. februar 2022
Af: af Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Den sprøde mandelbund kan sagtens bages dagen i forvejen. Vent med at lægge fyld på den til lige før servering
7 personer

MANDELBUND

  • 4½ pasteuriserede æggehvider
  • 200 g sukker
  • 200 g mandler
  • 3 spsk. kakao
  • 1 springform (24 cm i diameter)

RABARBERSKUM

  • 300 g rabarber
  • 160 g rørsukker
  • 1 spsk. kartoffelmel
  • korn af 1 vaniljestang
  • ½ l piskefløde
  • 50 g mørk chokolade

PYNT

  • 250 g friske hindbær
  • 50 g mørk chokolade

Opskrift - sådan laver du chokolademandelbund med rabarberskum og bær

1. Mandelbund: Pisk hviderne stive. Tilsæt sukker, og pisk igen, til hviderne er glatte og blanke. Blend mandlerne groft i en minihakker, og vend forsigtigt mandler og kakao i æggehviderne. Fordel massen i en springform foret med bagepapir. Bag mandelbunden i en 175° varm ovn i 25-30 minutter. Afkøl den helt. 2. Rabarberskum: Rens rabarberne, og skær dem i 2 cm store stykker. Fordel dem i et ovnfast fad foret med bage-papir. Drys sukker, kartoffelmel og vaniljekorn over rabarberne. Læg den tomme vaniljebælg ved. Bag rabarberne i ovnen ved 175° i 30 minutter. Lad dem køle helt af. Fjern vaniljebælgen, og rør rabarberne sammen til en ensartet masse. Pisk fløden til skum, og vend rabarbermassen i sammen med hakket chokolade. Fordel rabarberskummet over mandelbunden lige før servering, og pynt med hindbær og hakket chokolade.

Læs også