Nem, blød brownie med hvid chokolade på flot serveringsfad.
Mad

Brownie med hvid chokolade

1. september 2021
Af: Camilla Zarah Lawes
Foto: Betina Hastoft
En skøn brownie der ingen tid tager at lave. Den hvide chokolade flyder ikke ud i dejen, men ligger som små lækre, smeltede stykker inde i kagen.
25 min20 stk
Tid i alt 40 min

Ingredienser

  • 130 g smeltet smør
  • 2 æg
  • 150 g sukker 
  • Fintrevet skal fra en ubehandlet appelsin
  • 200 g hvedemel
  • ½ tsk. bagepulver
  • Kornene fra en vaniljestang
  • 100 g hvid chokolade

Pynt

  • 15 g finthakkede pistacienødder

Opskrift - sådan laver du brownie med hvid chokolade

Varm ovnen op til 175°.

  1. Smelt smørret og stil det til side. Pisk æg og sukker lyst og luftigt, og rør det smeltede smør i sammen med appelsinskal. Bland mel, bagepulver og vaniljekorn sammen og rør det i æggemassen.
  2. Hak chokoladen og den vend i dejen. Hæld dejen i en lille bradepande på ca. 15 x 20 cm, der er foret med bagepapir.
  3. Bag kagen i 25 min.
  4. Pynt med finthakkede pistacienødder, lad kagen køle af og servér.

Læs mere om:

Læs også