fødselsdagsboller
Brød

Langtidshævede fødselsdagsboller bagt i springform

af Mai Knauer 16. juli 2021
Foto: Columbus Leth
Søde, bløde og med et hint af kardemomme. De klassiske hvedeboller er et must på fødselsdagsbordet. Her får du opskriften på lækre langtidshævede fødselsdagsboller bagt i springform
12 min 10 personer
Tid i alt 30 min

Det skal du bruge

  • 4 dl mælk
  • 15 g gær
  • 1 tsk. salt
  • 2 spsk. sukker
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1 æg
  • 2 æggeblommer
  • 700 g hvedemel
  • 100 g blødt smør + lidt til springformene
  • to springforme, ca. 20 cm i diameter
  • 1 æg til pensling

Opskrift - sådan laver du langtidshævede fødselsdagsboller bagt i springform

Antal: Ca. 22 små boller.

Forberedelse: 20 minutter. Hævetid: I alt 9 timer eller natten over. Bagetid: 12 minutter.

  1. Varm mælken op i en lille gryde, til den er lunken. Hæld mælken over i en skål, og smuldr gæren i.
  2. Tilsæt salt, sukker, kardemomme, æg og æggeblommer.
  3. Rør det godt sammen med en elpisker eller en røremaskine. Tilsæt hvedemel lidt ad gangen.
  4. Tilsæt smørret, og ælt dejen, til den er smidig og blank. Sæt dejen i køleskabet med husholdningsfilm over i 8 timer (eller natten over).
  5. Beklæd bunden af de 2 springforme med bagepapir. Smør springformenes indvendige kanter med smør.
  6. Form dejen til 22 lige store boller, og læg 11 boller i hver form. Pensl bollerne med sammenpisket æg. Lad dem efterhæve i 1 time ved stuetemperatur.
  7. Forvarm ovnen til 220°. Stil springformene i ovnen, og bag bollerne i 10-12 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Lad bollerne afkøle i formen.

 

TIP: Brug bollerne som et mere mættende alternativ til en kagemand. Sæt bollerne tæt på en bageplade beklædt med bagepapir i form som en dreng eller pige. Pynt de færdigbagte boller med glasur, slik og krymmel, præcis som du ville pynte en kagemand.

 

Kan du ikke få nok af disse lækre fødselsdagsboller? Vi har samlet mere lækkert hjemmebag til dig lige her: 

Andre lækre opskrifter