Mad
5. oktober 2016

Koldhævede ølandsboller

Ølandshvede er blevet populært hos mange bagere, fordi den simpelthen bare smager godt! Dejen skal hæve på køl natten over og giver de lækreste gourmetboller. Få opskriften på koldhævede ølandsboller her
Af: Timm Vladimir
koldhævede ølandsboller

Foto: Columbus Leth

Ølandshvede er blevet populært hos mange bagere, fordi den simpelthen bare smager godt! Dejen skal hæve på køl natten over og giver de lækreste gourmetboller. Få opskriften på koldhævede ølandsboller her
12 personer
Tid i alt 30 min

Det skal du bruge

  • 10 g gær
  • 6 dl koldt vand
  • 850 g ølandshvedemel
  • 1½ tsk. fint salt
Annonce

Koldhævede ølandsboller

Hævetid: 12 timer + 2 timer. Bagetid: 15 minutter

  1. Rør gæren ud i vandet, og tilsæt melet under omrøring. Ælt dejen i cirka 15 minutter, gerne på en røremaskine, og tilsæt salt i den sidste del af æltetiden. Læg dejen i en skål, dæk den til med husholdningsfilm, og lad den hæve i køleskabet i ca. 12 timer.
  2. Vip dejen ud på et meldrysset bord, og skær boller ud med en kniv eller en bagespatel. Sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve tildækket i ½ time.
  3. Forvarm ovnen til 250°. Bag bollerne i ovnen i ca. 15 minutter, til de har fået fin farve.
Annonce

Læs også

Annonce

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.