Brød og bagværk
9. oktober 2008

Fransk vandbakkelseskrans

Tid: 20 min. + bagning2 dl vand100 g smør100 g mel3 æg½ tsk sukker1 æg1 spsk vandFyld:½ l piskefløde1 spsk flormelisKornene af ½ stang vaniljePynt:25
Af: Louise Dandanell Ørsted
Fransk vandbakkelseskrans

Tid: 20 min. + bagning

2 dl vand
100 g smør
100 g mel
3 æg
½ tsk sukker
1 æg
1 spsk vand

Fyld:
½ l piskefløde
1 spsk flormelis
Kornene af ½ stang vanilje

Pynt:
25 g mandelsplitter
Flormelis

Beklæd en bageplade med bagepapir og tegn omridset af en frokosttallerken (ca. 20 cm i dia.) på papiret.
Bring vand og smør i kog. Tag det af varmen og rør melet i. Sæt gryden over varmen igen og varm blandingen igennem under omrøring. Tag gryden af varmen og rør æggene i ét ad gangen, til dejen er glat. Drys sukker i.
Fyld dejen i en sprøjtepose og sprøjt den ud i en krans på den optegnede cirkel. Pisk æg og vand sammen og pensl kransen med blandingen.
Bag kransen ved 200 grader i 35-40 minutter, eller til den er lysebrun. Lad endelig være med at åbne ovndøren i de første 20 minutters bagetid. Så risikerer man nemlig, at kagen falder sammen.
Tag kransen ud og flæk den, fjern overskydende dej. Sluk ovnen og sæt de to halve kranse ind igen for at tørre dem lidt.
Pisk imens fløden til skum og smag det til med sukker og vanilje. Læg de afkølede kranse sammen med flødeskummet og stil kagen på køl, til den skal spises, dog max. 1 time. Pynt den med flormelis og ristede mandelsplitter lige inden serveringen.

Tip: Kransen kan bages et par dage før, og så fyldes og pyntes lige inden, den skal spises.

Læs også