Nem wienerschnitzel - lækker opskrift
Mad

Wienerschnitzel med smørstegte kartofler og sommergrønt

7. februar 2022
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Denne uges hverdagsopskrifter er gode herreretter til dig og manden i dit liv. Her får du opskriften på wienerschnitzel med smørstegte kartofler og sommergrønt

INGREDIENSER

  • 4 wienerschnitzler (a ca. 175 g)
  • salt og friskkværnet peber
  • 4 spsk. hvedemel
  • 25 g smør + 2 spsk. olie til stegning

SMØRSTEGTE KARTOFLER

  • 400 g nye små kartofler
  • smør til stegning

SOMMERGRØNT

  • 1 lille bundt små gulerødder med top
  • 2 friske røde løg, evt. med top
  • 150 g friskbælgede ærter
  • salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

  • små ansjoser
  • bredbladet persille

Opskrift - sådan laver du wienerschnitzel med smørstegte kartofler og sommergrønt

  1. Smørstegte kartofler: Skrub kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand.
  2. Bank wienerschnitzlerne flade, krydr med salt og peber, og vend dem i mel. Steg schnitzlerne i smør og olie på en pande i 2-4 minutter på hver side, til de er flot gyldenbrune.
  3. Steg de kogte kartofler på panden; tilsæt lidt mere smør, og brug det som sauce over kartoflerne.
  4. Sommergrønt: Rens gulerødder og løg, og del dem i både på langs – lad evt. lidt af toppene blive på. Blanchér gulerødderne i 2-3 minutter i kogende vand, kom herefter løg og ærter i gryden, og kog det hele i yderligere 2 minutter. Hæld vandet fra.
  5. Servering: Anret wienerschnitzlerne med ansjoser og persilleblade, og servér med smørstegte kartofler og sommergrønt.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

Læs også