Vietnamesisk pho
Aftensmad

Vietnamesisk pho

af Emma Martiny 13. september 2018
Foto: Winnie Methmann
Det er slet ikke svært at lave vietnamesisk suppe med en bragende god smag af chili, oksekød, ingefær og koriander. Her får du opskriften på vietnamesisk pho
1 t og 30 min 4 personer
Tid i alt 1 t og 55 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 kg okse-ossobuco
  • 1½ l oksebouillon
  • 1 cm frisk ingefær
  • 1 løg
  • 4 stjerneanis
  • 1 tsk. sorte peberkorn
  • 1 tsk. hele korianderfrø
  • 1 kanelstang
  • ½-1 frisk rød chili
  • 3 spsk. fiskesauce

TIL SERVERING

  • 1 pakke risnudler
  • 1 bakke bønnespirer
  • ½ frisk rød chili
  • frisk koriander

Opskrift - sådan laver du vietnamesisk pho 

  1. Tænd ovnen på 250°. Skræl og halvér ingefærstykket. Pil løget, og halvér det. Læg løg og ingefær på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag det i ovnen i 15 minutter. Rist stjerneanis, peberkorn, korianderfrø og kanel let i en stor gryde uden fedtstof i et par minutter. Hæld bouillon på, og læg ossobuco i gryden – sørg for, at ossobuco er dækket af bouillonen. Tilsæt bagt løg og ingefær. Rens og skær chilien i skiver, og tilsæt. Bring gryden i kog. Tilsæt fiskesauce, og lad retten simre i 1½ time under låg.   2. Tag kødet op af gryden, skær det i tynde skiver, og kassér benene. Sigt suppen.   3. SERVERING: Kog risnudler efter anvisningen på pakken. Skyl bønnespirer. Rens chilien, og skær den i skiver. Fyld 4 store portionsskåle med nudler, bønnespirer og oksekød, og hæld den varme suppe over. Pynt suppen med chili og plukket koriander, og servér straks.   TIP: Hvis du har god tid, kan du lade ossobuco-kødet simre i suppen i 6-8 timer. Tag det op efter 1½ time, skær benet fra, og tilsæt kødet igen.   Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Grønne frikadeller med halloumi og rødbedehummus – Få opskriften her

Tirsdag: Butterchicken med naanbrød og raita-dip – Få opskriften her

Onsdag: Naan-pizza med gedeost og bagte rødbeder – Få opskriften her

Torsdag: Laks med hokkaido-kartoffelmos og grov pesto – Få opskriften her

 

 

 

 

Andre lækre opskrifter