unghanebryst opskrift
Aftensmad

Unghanebryst med asparges og radiser

af Louisa Lorang 14. november 2021
Foto: Anders Schønnemann
Opskriften er en del af en komplet gæstemiddag med smag af sommer. Her får du opskriften på hovedretten og en praktisk indkøbsliste.

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 unghanebryster med skind
  • olie til stegning
  • salt og peber
  • 1 stort bundt hvide asparges (500 g)
  • 80 g spegeskinke i tynde skiver
  • lidt olie til stegning
  • 1 bundt radiser
  • 2 spsk. vand
  • 1 spsk. smør
  • salt
  • hakket purløg

TILBEHØR

  • 1 kg kogte nye kartofler
  • lidt dild

Opskrift - sådan laver du unghanebryst med asparges og radiser

  1. Steg unghanebysterne med skindsiden nedad i olie på en varm pande. Vend dem, når de er sprøde og gyldne, og steg dem på kødsiden ved middelvarme, til de er gennemstegte. Krydr med salt og peber.
  2. Knæk imens den nederste, træede del af aspargesene, og skræl dem. Flæk dem eventuelt, hvis de er meget tykke. Damp dem i 1 minut, og skyl dem i koldt vand. Dup dem tørre med køkkenrulle, del dem i 4 bundter, og vikl et stykke skinke om hvert bundt asparges. Steg dem i lidt olie på en middelvarm pande, til skinken er sprød.
  3. Rens radiserne, og damp dem i lidt vand tilsat smør og salt i et minut eller to.
  4. Servér unghanebryst med asparges, radiser, et ordentligt drys purløg og nye kartofler vendt med hakket dild.