https://imgix.femina.dk/media/article/1537-fish-n-chips.png
Mad

Sund fastfood: Fish’n’chips med rodfrugtfritter

1. marts 2022
af Sandra Pugliese og Camilla Zarah Lawes
Foto: Line Falck, Betinas Hastoft og Lars Ranek
Fish’n’chips er klassisk engelsk fastfood og en rigtig kaloriebombe. Det råder vi bod på ved at skifte de friterede kartofler ud med ovnbagte rodfrugter.
3 personer
Tid i alt 1 t og 0 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 600 g torskefilet
  • salt og friskkværnet peber
  • 100 g mandler
  • 1 usprøjtet citron
  • 2 spsk. solsikkeolie til stegning

OVNBAGTE RODFRUGTFRITTER

  • 2 rødbeder
  • 2 persillerødder
  • 2 store gulerødder
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

CHILIDRESSING

  • 2 dl cremefraiche 18 %
  • 3 spsk. god mayonnaise
  • ½ bundt frisk koriander
  • 1 spsk. tørrede chiliflager
  • salt

TIL SERVERING

  • ½ citron

1. Ovnbagte rodfrugtfritter: Tænd ovnen på 190°. Skræl og skær rodfrugterne i aflange stykker. Vend dem med olie, fordel dem i en bradepande, og krydr med salt og peber. Bag rodfrugterne i ovnen i 30 minutter.

2. Del torsken i aflange stykker, og krydr med salt og peber. Blend mandlerne til fint mandelmel i en minihakker, og vend mandelmelet sammen med fintrevet citronskal. Vend fiskestykkerne i mandelmelet. Steg fiskestykkerne på alle sider i olie på en stor pande, til de er gyldne og sprøde.

3. Chilidressing: Rør cremefraiche og mayonnaise sammen. Hak koriander fint, og vend det i dressingen. Smag til med chili og salt.

3. Servering: Anret evt. fiskestykkerne i et kræmmerhus af avispapir, og servér sammen med rodfrugtfritter, chilidressing og citron skåret i både.

TIP: Dressingen og olien skubber kalorieindholdet i vejret. Der er derfor meget at spare ved at holde igen med dem.

Næringsindhold pr. person

Energi: 559 kcal

Protein: 22,6 g

Fedt: 27,4 g

Kulhydrat: 62,1 g

Kostfibre: 11,4 g

PRØV OGSÅ: Fish'n'chips med urteremoulade

Læs også