Speltsalat med bagte pærer og gedeost
Aftensmad

Speltsalat med bagte pærer og gedeost

af Emma Martiny 5. september 2019
Foto: Winnie Methmann
Kombinationen af bagte søde pærer, gedeost og sprød serranoskinke er helt vidunderlig. Her får du opskriften på speltsalat med bagte pærer og gedeost
20 min 4 personer
Tid i alt 45 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 3 dl speltkerner
  • 2 pærer
  • 1 stort rødløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. balsamicoeddike
  • Salt og peber
  • 150 g serranoskinke
  • 125 g blandet grøn salat
  • 100 g frisk gedeost

DRESSING

  • 3 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. balsamicoeddike
  • 1 tsk. honning
  • 1 tsk. dijonsennep
  • Salt og peber

TIL SERVERING

  • 1 fuldkornsflute

Opskrift - sådan laver du speltsalat med bagte pærer og gedeost 

  1. Kog speltkerner efter pakkens anvisning. Tænd ovnen på 180°. Skyl pærer, fjern kernehuset, og skær dem i både. Pil rødløget, og skær det i både. Bland pærer og rødløg i et ovnfad, og vend med olie, eddike, salt og peber. Bag pærer og rødløg i ovnen i 20 minutter. Læg serranoskinke på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag skinken sprød i ovnen i ca. 7 minutter. Lad speltkernerne afkøle, og anret dem på et stort fad. Skyl og tør salaten, og vend den sammen med speltkernerne. Fordel bagte pærer, rødløg samt små bidder gedeost over salaten. Bræk serranoskinken i mindre stykker, og drys dem over salaten.   2. Dressing: Rør ingredienserne sammen, og dryp dressingen over fadet.   3. Servering: Servér salaten straks med lunet brød til.   Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Thai-fiskefrikadeller med spicy agurkesalat - Få opskriften her

Onsdag: Mørbrad i fad med pikant-sauce - Få opskriften her

Torsdag: Mexicansk tortillaskål med kylling og grønt - Få opskriften her

Fredag: Fyldt kalkunbryst med græskarfritter - Få opskriften her

 

Andre lækre opskrifter