Spaghetti del mare
Mad

Spaghetti del mare

17. august 2018
af Gitte Heidi Rasmussen
Foto: Betina Hastoft
Længes du (også) efter fornemmelsen af ferie under sydens sol, så prøv denne italienske klassiker, hæld et godt glas vin op, luk øjnene − og nyd. Her får du opskriften på spaghetti del mare
4 personer
Tid i alt 30 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 kg blåmuslinger
  • 400 g spaghetti eller linguine
  • 1 skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • ¾ dl olivenolie
  • 300 g friske tomater
  • 1½ dl tør hvidvin
  • 300 g vannamei-rejer (optøede, fra frost)
  • Evt. 300 g små blæksprutter (optøede, fra frost eller friske)
  • 1 håndfuld hakket persille
  • Citronskal fra ½ usprøjtet citron
  • Salt og peber

Opskrift - sådan laver du spaghetti del mare

1. Skyl muslingerne og sortér dem, der er gået i stykker, fra. Dem, der evt. er åbne, kan du klemme lidt sammen. Hvis de ikke lukker sig, skal de også kasseres. Lad dem stå i koldt vand tilsat lidt salt, skyl dem igen og kassér vandet.

2. Kog spaghettien. 3. Hak skalotteløg, hvidløg og chili og svits det hele hurtigt i olie. Hak tomaterne groft og svits dem kort sammen med løgblandingen. Hæld hvidvin ved og bring det i kog. 4. Kom nu muslinger, rejer og blæksprutter ved og læg låg på gryden. Lad det hele simre i ca. 3 min. under låg, til muslingerne har åbnet sig. Kassér de muslinger, som ikke er åbne efter kogningen. 5. Bland straks med friskkogt spaghetti og smag til med salt og peber. 6. Drys med hakket persille, revet citronskal og servér straks. PRØV OGSÅ: Krebsehaler med pasta og grønt

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også