Rødbeder med æbler, sprød bacon og parmesanost
Mad

Rødbeder med æbler, sprød bacon og parmesanost

12. juli 2021
af Lone Kjær
Foto: Bjørn Jakobsen
Jeg har bagt rødbederne i ovnen, men hvis du synes, det er lettere at koge dem, så gør det. Fedtenergiprocenten er høj, fordi det er tilbehør, og salaten er beregnet som en del af et måltid.
30 min4 personer
Tid i alt 1 t og 0 min

Det skal du bruge

  • 750 g rødbeder
  • 150 g bacon i tern
  • 2 æbler
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • Salt og peber
  • 50 g soltørrede blåbær (kan erstattes af soltørrede tranebær)
  • 50 g parmesanost

Opskrift - sådan laver du

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Skrub rødbederne fri for jord, tør dem og pak dem ind i stanniol.
  3. Læg rødbederne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ca. 45 min., hvis de er store. Er de små, er 30 min. måske nok.
  4. Tag rødbederne ud, pak dem op og skræl skindet af, mens de endnu er varme.
  5. Skær rødbederne i mundrette stykker og afkøl dem.
  6. Læg bacon på en bageplade med bagepapir. Mens ovnen stadig er varm, steges baconen i ovnen i ca. 8 min., til den er sprød.
  7. Halver æblerne, fjern kernehusene og skær æblerne i tynde både.
  8. Vend rødbeder med bacon, æble og hakket persille. Krydr med salt og peber, og drys soltørrede blåbær og friskhøvlet parmesanost over.

Du kan også lave rødbedesalat med urter, nødder og bruchetta eller rødbedesuppe med peberrodscreme

Læs også