panna cotta
Aftensmad

Ris-panna cotta med kirsebærsovs

19. december 2011
af Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Opskriften er en del af en komplet julemiddag - her får du opskriften på ris-panna cotta med kirsebærsovs

Næsten som risengrød, men alligevel ikke. Prøv - hvis du tør! Og husk, at du skal lave desserten dagen i forvejen. Hvilket passer mig glimrende, når jeg skal have gæster.

(dessert til 6-8 personer)

1 dl grødris½ l sødmælk1 nip salt

ENDVIDERE:2½ dl piskefløde1 dåse kondenseret mælk (ca. 480 g)1 dl sukkerkorn og bælg af 1 vaniljestang4 blade husblas, udblødte75 g mandelsplitter1 hel smuttet mandel

TILBEHØR:kirsebærsovs (den bedste du kan få)

Kom grødris og sødmælk i en gryde med et nip salt. Bring det i kog, og skru helt ned for varmen. Kog grøden i 30-35 minutter. Rør jævnligt. Tag gryden af varmen, og lad grøden køle en smule af.Læg husblassen i blød. Bring fløde, kondenseret mælk, sukker og vanilje i kog ved lav varme, til sukkeret er smeltet. Tag gryden af varmen, og tilsæt den udblødte husblas. Rør, til husblassen er smeltet, og si massen. Vend risengrød og mandelsplitter i mælkeblandingen, og fordel cremen i 6 eller 8 glas (husk at putte en mandel i et af dem). Sæt panna cotta'en i køleskabet natten over.Servér panna cotta med kirsebærsovs.

Få opskrifterne på klassisk risengrød og risalamande her

FLERE OPSKRIFTER