quiche lorraine
Aftensmad

Quiche Lorraine med fuldkornsbund

af Emma Martiny 14. juni 2018
Foto: Winnie Methmann
Gør den klassiske franske tærte hverdagssund med en sprød og lækker fuldkornsbund. Her får du opskriften på quiche Lorraine med fuldkornsbund
35 min 4 personer
Tid i alt 1 t og 10 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 100 g hvedemel + lidt til udrulning
  • 100 g fuldkornshvedemel
  • 1 tsk. salt
  • 100 g koldt smør
  • 2 æggeblommer
  • 2-4 spsk. isvand
  • 1 rund tærteform, ca. 25 cm i diameter

BACONFYLD

  • 150 g bacon i tern
  • 4 æg
  • 2 dl mælk
  • ½ tsk. friskrevet muskatnød
  • friskkværnet peber

GRØN SALAT

  • 1 hovedsalat
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. hvidvinseddike
  • salt og friskkværnet peber

Opskrift - sådan laver du quiche Lorraine med fuldkornsbund 

 

1. Bland de 2 slags mel og salt i en skål. Skær smør i tern, og smuldr dem hurtigt i melet med fingrene, så smørret forbliver koldt. Tilsæt æggeblommer og 2 spsk. isvand, og rør rundt med en gaffel. Saml dejen, og tilsæt en smule ekstra vand, hvis den er for tør. Tryk dejen sammen på bordpladen til en lille cirkelrund plan flade. Vær hurtig, så smørret ikke bliver blødt. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den i køleskabet i mindst 30 minutter.   2. Tænd ovnen på 200°. Rul tærtedejen ud med en kagerulle på et meldrysset bord, og læg den i den smurte form. Prik huller i dejen med en gaffel, og forbag tærtebunden i ovnen i 10 minutter.   3. BACONFYLD: Steg bacon sprødt på en tør pande. Pisk æg, mælk, muskatnød, peber og bacon sammen i en skål. Fordel det i den forbagte tærtebund. Bag tærten i ovnen i ca. 25 minutter, til æggemassen er fast.   4. GRØN SALAT: Skyl og pluk salaten. Vend salatbladene med olie, eddike, salt og peber, og servér til tærten.   Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Pistacie-paneret laks med speltsalat – Få opskriften her

Tirsdag: Tandoori-kyllingelår med blomkålspilaf og raita – Få opskriften her

Onsdag: Pasta med salvie-valnødde-pesto – Få opskriften her

Fredag: Salat a la vitello tonnato – Få opskriften her

 

 

 

Læs også