Pecorinopanerede schnitzler med stegte svampe
Mad

Pecorinopanerede schnitzler med stegte svampe

26. oktober 2018
af Gitte Heidi Rasmussen
Foto: Betina Hastoft
Vi elsker den klassiske wienerschnitzel. Men her har vi skiftet raspen ud med pecorino og givet kødet nye legekammerater i form af timianstegte svampe på tallerkenen. Her får du opskriften på pecorinopanerede schnitzler med stegte svampe
2 personer
Tid i alt 30 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 2 kalveschnitzler
  • Hvedemel
  • Salt og friskkværnet peber
  • 1 æg
  • 1 dl fintrevet pecorino
  • 1½ dl rasp
  • Olie eller smør til stegning
  • 300 g rensede svampe, gerne forskellige
  • 25 g smør
  • 1 skalotteløg
  • Frisk timian
  • Evt. lidt olie med trøffelsmag

TILBEHØR

  • Pasta, polenta eller kartofler

Opskrift - sådan laver du pecorinopanerede schnitzler med stegte svampe

  • Vend først schnitzlerne i en blanding af mel, salt og peber. Vend dem så i sammenpisket æg og til sidst i en blanding af pecorino og rasp. Lad dem trække i paneringen mindst 5 min., så den kan sætte sig.
  • Skær svampene i lidt mindre stykker og steg dem i smørret sammen med finthakket skalotteløg, til de er gyldne. Tilsæt timian og steg, til svampene er næsten sprøde. Krydr med salt og peber og dryp evt. med lidt trøffelolie.
  • Steg schnitzlerne 2-3 min. på hver side ved jævn varme. Servér dem straks med de stegte svampe og supplér evt. med pasta, stegt polenta eller kartoffel.

PRØV OGSÅ: Sesamstegt skinkeschnitzel med paprikakartofler

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også