

Ovnbagt fisk med to slags rødbeder
INGREDIENSER
- 600 g tyk torskefilet eller anden fast hvid fisk
- salt og friskkværnet peber
- 20 g smør
RØDBEDECREME
- 2-3 rødbeder (ikke for store)
- 1½ dl skyr (eller græsk yoghurt 10 %)
- 1 tsk. flydende honning
- 1 tsk. stødt spidskommensalt og friskkværnet peber
RÅSTEGTE RØDBEDER
- 3-4 rødbeder
- 1-2 spsk. olie til stegning
- 1½ tsk. knuste fennikelfrø
- salt og friskkværnet peber
- 1 spsk. balsamicoeddike
- 2 tsk. flydende honning
TIL SERVERING
- friskhakket persille, dild eller kørvel
Brug de flotte rødbeder til to slags tilbehør, nemlig en mild rødbedecreme og glaserede, råstegte stænger.
1. Skær fisken i portionsstykker. Læg dem på en plade med bagepapir, krydr godt, og læg små smørklatter ovenpå. Tænd ovnen på 220°, og bag fisken i ca. 8 minutter, når du er klar til at stege rødbederne.
2. Rødbedecreme: Skræl og riv rødbeder, og afdryp i en sigte. Vend dem med skyr rørt med honning og krydderier, og smag til med salt og peber.
3. Råstegte rødbeder: Skræl rødbederne, og skær dem i fingertykke stænger. Steg dem hårdt i olie på en pande. Drys med fennikelfrø, salt og peber. Hæld balsamico og honning over, og lad det koge helt ind, så rødbederne glaseres.
4. Anret fisken på cremen, og læg stegte rødbeder rundt om. Drys med krydderurt.
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Krydrede kødboller i chili-tomat-sauce - Få opskriften her
Rispilaf med nødder og barbecueschnitzler - Få opskriften her