Ovnbagt æggekage med spinat og brune champignoner
Mad

Ovnbagt æggekage med spinat og brune champignoner

12. september 2019
af Camilla Biesbjerg Markussen
Foto: Columbus Leth
Æggekage er en supernem og budgetvenlig hverdagsklassiker. Fyld den med grøntsager, og servér med rugbrød – mums! Her får du opskriften på ovnbagt æggekage med spinat og brune champignoner
20 min4 personer
Tid i alt 40 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 løg
  • 400 g brune champignoner
  • 100 g frisk spinat
  • 15 g smør til stegning
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 7 æg
  • 1½ dl piskefløde
  • 25 g parmesan
  • 1 tsk. tørret timian
  • Salt og peber

TIL SERVERING

  • 8 skiver rugbrød

Opskrift - Sådan laver du ovnbagt æggekage med spinat og brune champignoner

  1. Pil løg, og skær det i tynde skiver. Rens champignoner, og skær dem i skiver. Skyl og afdryp spinaten.
  2. Steg løg og champignoner i smør på en pande, til de er gyldne. Tilsæt spinat, og vend rundt, til bladene lige akkurat falder sammen.
  3. Tænd ovnen på 200°. Fordel svampe-spinat-blandingen i bunden af et smurt ovnfad.
  4. Skyl og hak persille, og tag lidt fra til pynt. Pisk æg, fløde og fintrevet parmesan sammen i en skål, og vend den hakkede persille i. Krydr æggeblandingen med timian, salt og peber.
  5. Hæld æggemassen over grøntsagerne i fadet. Bag æggekagen i 20 minutter, til æggemassen er fast og gylden.
  6. Servering: Drys det sidste persille over æggekagen, og servér den lun med godt rugbrød til.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også