Aftensmad

Musaka med grøntsager

af Susanne Palmqvist 21. april 2014
Foto:Henrik Freek
Denne uges hverdagsopskrifter byder på nemme retter med æg. Her får du opskriften på musaka med grøntsager

Musaka med grøntsager til 4 personer

Tid: 50 min. Ovntid: 35-45 min.   Her lægges krydret hakket kød sammen med stegte grøntsager. Ostesaucen, som skal på toppen, er rørt med æg for at gøre saucen fastere, når den bages.   INGREDIENSER 1 squash 1 aubergine olie til stegning salt og friskkværnet peber 1 løg 2 fed hvidløg 500 g hakket oksekød 6-10 % 1½ spsk. olie 1½ dl rød- eller hvidvin 2 tsk. tørret oregano 1 dåse hakkede flåede tomater 150 g revet mozzarellaost 3 spsk. friskrevet parmesanost   OSTESAUCE 4-5 dl mornaysauce 12 % 2 æg   STEGTE TOMATER 250 g cherrytomater  på stilk olie til stegning blandet grøn salat  

Opskrift - sådan laver du musaka med grøntsager

  1. Skær squash og aubergine i 1 cm tykke skiver. Pensl med olie, og steg dem på en pande i 2 minutter på hver side. Tag dem af, og drys med salt og peber. Pil og hak løg og hvidløg. Svits kød, løg og hvidløg i lidt olie. Hæld vinen over, og kog det næsten væk. Krydr med salt, peber og oregano, og tilsæt flåede tomater. Lad det simre uden låg i 20-30 minutter. Smør et ovnfast fad, og læg aubergineskiverne i bunden. Fordel kødsaucen ovenpå, og drys med revet mozzarella. Læg squashskiver øverst.   2. Ostesauce: Rør mornaysauce og æg sammen, og hæld det over retten i fadet. Prik med en gaffel, så saucen trænger lidt ned. Bag musakaen i en 200° varm ovn i 35-45 minutter, til saucen er let stivnet. Drys med parmesan efter ca. 20 minutter. Lad gerne musakaen hvile i 20 minutter, inden den spises.   3. Stegte tomater: Steg cherrytomater på stilk på en meget varm pande i lidt olie. Servér som tilbehør til musakaen med salat til.  

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tortilla med chorizo og peberfrugt - Få opskriften her

Græsk lammegryde med spinat og citronsauce - Få opskriften her

Rodfrugtrøsti med vagtelspejlæg - Få opskriften her

Bondesalat med ægge-parmesan-dressing - Få opskriften her