Mulligatawny-suppe
Aftensmad

Mulligatawny-suppe

af Suzy Wengel 10. januar 2019
Foto: Skovdal Nordic
Retten kræver kun 20 minutters forberedelse, men skal simre i ca. en time. Her får du opskriften på en dampende varm mulligatawny-suppe
1 t og 0 min 2 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 100 g løg
  • 2 stilke bladselleri
  • 1 gulerod, stor
  • 50 g smør
  • 1½ spsk. hvedemel
  • 1½ spsk. karrypulver
  • 1 hønsebouillonterning (ca. 10 g)
  • ½ æble
  • 1 kyllingebryst (ca. 150 g)
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. friskkværnet peber
  • ½ tsk. tørret timian
  • ½ dl fløde

ANDET

  • 50 g ris

PYNT

  • kørvel og evt. persille

Opskrift - sådan laver du mulligatawny-suppe 

  1. Hak løg, selleri og gulerod, og svits det i smør i en stor gryde. Tilsæt mel og karrypulver, og svits i yderligere fem minutter. 
  2. Opløs en hønsebouillonterning i 4 dl kogende vand. Hæld bouillonen i gryden, og rør godt rundt. Bring det i kog, og lad det simre i 30 minutter. 
  3. Kog risene efter anvisningen på pakken.
  4. Skær æblet i tern og kyllingebryst i små stykker. Kom æble, kylling, salt, peber og timian i gryden. Lad suppen simre i 15-20 minutter mere.
  5. Tilsæt fløde, og varm retten igennem lige før servering. 
  6. Pynt eventuelt med kørvel eller anden krydderurt.

 

FORDELING I SENSE-SPISEKASSEN

HÅNDFULD 1 (+2): Løg, bladselleri, gulerod

HÅNDFULD 3: Kylling

HÅNDFULD 4: Mel, æble, ris

FEDT: Smør, fløde 

SMAGSGIVERE: Karry, bouillon, salt, peber, timian, kørvel

 

606 kcal – Fedt 30 g – Protein 44 g – Kulhydrat 35 g – Kostfibre 8,8 g

 

TIP: Servér et par små skiver ristet brød til suppen. Suppen kan fryses i mindre portioner.

 

Læs mere om Sense her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Hokkaidogryde – Få opskriften her

Tirsdag: Marineret tofu med selleri og avokadomos – Få opskriften her

Onsdag: Torsk i fad – Få opskriften her

Torsdag: Musaka med oksekød, sød kartoffel og aubergine – Få opskriften her

Andre lækre opskrifter