Opskrift - sådan laver du lun linsesalat med rodfrugter og gedeost
1. Tænd ovnen på 200°. Skrub eller skræl rodfrugterne, og skær dem i tern. Vend dem i olivenolie, rosmarin og salt på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen i 25 minutter, til de er flot gyldne. Kog belugalinserne i grøntsagsbouillon i ca. 20 minutter, til de er møre. 2. DRESSING: Pisk alle ingredienserne sammen. 3. Skyl grønkålen, og riv bladene af stilkene. Massér dressingen ind i grønkålsbladene i en skål, til de bliver bløde. Pil rødløget, og skær det i meget tynde både. Vend rødløg, linser og rodfrugter i salaten, og fordel salaten på et fad. Skær gedeosten i skiver, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Hak mandlerne groft, og drys dem over gedeosten. Sæt bagepladen i ovnen i 5 minutter, til osten er gylden. Flyt den bagte gedeost og mandlerne over på salatfadet med en spatel, drys med friskhakket rosmarin, og servér straks.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mandag: Tacos med barbecuemarinerede rejer - Få opskriften her
Tirsdag: Sød kartoffelsuppe med grønkålspesto - Få opskriften her
Onsdag: Culottesteg med bagte kartofler og bearnaisesmør - Få opskriften her
Torsdag: Vitello tonnato-sandwich - Få opskriften her