Luksus-biksemad med lynsyltet rødbede og rødløg
Mad

Luksus-biksemad med lynsyltet rødbede og rødløg

20. december 2018
af Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Biksemad behøver ikke at være restemad. Lav det hele fra bunden med gode råvarer, og top med lynsyltet tilbehør. Her får du opskriften på luksus-biksemad med lynsyltet rødbede og rødløg
20 min4 personer
Tid i alt 1 t og 0 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 800 g kartofler
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • 4 svinekoteletter
  • smør til stegning
  • 1 stort løg
  • 1-3 spsk. worcestershiresauce
  • 4 æg
  • frisk persille til servering

LYNSYLTET RØDBEDE OG RØDLØG

  • 1 rødbede
  • 1 rødløg
  • 2 dl æblecidereddike
  • 1 spsk. honning
  • 1 tsk. peberkorn
  • 2 laurbærblade

Opskrift - sådan laver du luksus-biksemad med lynsyltet rødbede og rødløg

LYNSYLTET RØDBEDE OG RØDLØG

  1. Skræl rødbeden, og skær den i papirtynde skiver, gerne med et mandolinjern.
  2. Pil rødløget, og skær det i tynde både.
  3. Kog rødbede og rødløg op i en gryde sammen med de øvrige ingredienser under omrøring, til honningen smelter, og lagen netop når kogepunktet. Tag straks gryden af varmen, og hæld indholdet i et skoldet syltetøjsglas. Lad det køle af.

  1. Tænd ovnen på 175°.
  2. Skrub eller skræl kartofler, og skær dem i tern.
  3. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og vend dem med olie og salt.
  4. Bag dem i ovnen i 20 minutter, til de er møre og gyldne.
  5. Skær koteletterne i tern, og steg dem i smør på en pande, til de er gyldne. Krydr med salt og peber. Læg dem til side på en tallerken.
  6. Pil og hak løget. Steg det i smør på en pande, til det er klart.
  7. Tilsæt de bagte kartoffeltern og koteletter, og lad det stege et par minutter.
  8. Smag til med salt, peber og worcestershiresauce.
  9. Læg biksemaden over i et serveringsfad, og steg spejlæg på panden.
  10. Servér med lynsyltet rødbede og rødløg, og drys med persille.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også