lasagne
Aftensmad

Lasagne med squash og aubergine

af Camilla Zarah Lawes 8. august 2022
Foto: Columbus Leth
Et lidt lettere alternativ til den traditionelle lasagne. Bechamelsaucen er udeladt, og nogle af lasagnepladerne er skiftet ud med squash og aubergine. Her får du opskriften på lasagne med squash og aubergine.
4 personer
Tid i alt 50 min

Det skal du bruge til lasagne med squash og aubergine

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk. olivenolie til stegning
  • 500 g hakket oksekød
  • 4 spsk. tørret oregano
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 4 dl oksebouillon
  • 1 aubergine
  • 1 squash
  • 1 pakke friske lasagneplader
  • 200 g revet mozzarella
  • 1 ovnfast fad, 20 x 20 cm
  • lidt olie til fadet

Tomatsalat

  • 400 g små tomater
  • 1 salatløg
  • 50 g parmesan
  • 4 stilke bredbladet persille
  • olivenolie

Opskrift - sådan laver du lasagne med squash og aubergine 

Lasagne:

  1. Pil og hak løg og hvidløg fint.

  2. Steg dem i olie i en gryde sammen med kødet. Krydr med oregano, salt og peber.

  3. Tilsæt hakkede tomater og bouillon, og lad retten simre i 30 minutter.

  4. Skyl aubergine og squash, og skær dem i tynde skiver på langs.

  5. Smør det ovnfaste fad med olie.

  6. Læg skiver af aubergine og squash i bunden. Læg et lag kødsauce ovenpå og derefter et lag lasagneplader.

  7. Gentag, til det hele er brugt, og drys med revet mozarella.

  8. Bag lasagnen i ovnen ved 180° i ca. 25 minutter.

Tomatsalat:

  1. Skyl og halvér tomaterne.

  2. Pil løget, og skær det i tynde skiver.

  3. Høvl parmesan i flager.

  4. Skyl og pluk persille.

  5. Vend det hele sammen, og dryp med olie.

  6. Servér som tilbehør til lasagnen.

TIP: Vælg tomater i forskellige farver, det lyser flot op på bordet

PRØV OGSÅ: Den lækreste grøntsagslasagne