culotte
Aftensmad

Langtidsstegt culotte i hvidvin

af Camilla Zarah Lawes 23. februar 2011
Foto: Lars Ranek
Selve arbejdstiden er kort, men tilberedningen af culotte tager noget tid. Til gengæld lover vi, at det er værd at vente på det super møre kød. Her får du opskriften på langtidsstegt culotte i hvidvin
4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 kalveculotte på 1,2 kg

MARINADE

  • 1 flaske tør hvidvin
  • 3 store gulerødder, skrællede og skåret i terninger på ½ x ½ cm
  • 3 løg, groft hakket
  • 2 laurbærblade
  • 4 kviste citrontimian
  • 6 fed knust hvidløg
  • friskkværnet peber og 4 peberkorn

ENDVIDERE

  • 2½ dl piskefløde
  • 2½ dl kalvefond/bouillon
  • sukker
  • havsalt og friskkværnet peber

RÅSTEGTE KARTOFLER MED TIMIAN

  • 800 g små vaskede kartofler
  • olivenolie
  • havsalt og friskkværnet peber
  • citrontimian

 

Opskrift - sådan laver du langtidsstegt culotte

 

1. Culotte: Fjern sener og rids fedtkanten på din culotte. Bland ingredienserne til marinaden, og læg din culotte i den. Stil din culotte overdækket i køleskabet i 4 timer eller natten over. Tag din culotte op af marinaden (gem den), og dup den tør på et rent viskestykke. Varm en stor stegepande med olivenolie, brun din culotte godt på alle sider, og krydr med salt og peber. Læg din culotte i et ovnfast fad, hæld marinaden over, og steg den ved 110° i 5 timer. Dryp jævnligt marinaden over din culotte.

2. Råstegte kartofler: Del kartoflerne i halve, fordel dem i en bradepande med bagepapir, krydr godt med olivenolie, salt, peber og citrontimian, og bag dem med stegen den sidste time.

3. Tag stegen op af marinaden, og si marinaden. Tag ¹/ af gulerødderne og løgene fra. Kog marinaden op, tilsæt fond/bouillon og piskefløde, og smag til med sukker, salt og peber. Jævn evt. saucen med lidt majsstivelse, og kom gulerødder og løg tilbage i gryden lige før servering. Skær stegen i skiver, og servér den med råstegte kartofler og lidt af hvidvinssaucen. Drys med salt, peber og citrontimian.

PRØV OGSÅ: Kalveculotte med bønnesalat, timiankartofler og estragondressing

Andre lækre opskrifter