Opskrift på Kyllingelår med waldorfsalat
Aftensmad

Kyllingelår med waldorfsalat

af Emma Martiny 12. december 2019
Foto: Winnie Methmann
Den klassiske waldorfsalat passer godt som tilbehør til kylling og er et sprødt og friskt indslag på menuen. Her får du opskriften på kyllingelår med waldorfsalat.
1 t og 5 min 4 personer

Kyllingelår:

  • 4 kyllingeoverlår
  • 1 spsk. Olivenolie
  • Salt og peber

Waldorfsalat:

  • 4 stilke bladselleri
  • 2 æbler
  • 300 g stenfri vindruer
  • 75 g valnøddekerner

Yoghurtdressing:

  • ½ usprøjtet citron
  • 1 dl græsk yoghurt 10 %
  • 1 dl piskefløde
  • 1 tsk. Honning
  • Salt og peber

Til servering:

  • 1 groft brød

Opskrift – sådan laver du kyllingelår med waldorfsalat

Tænd ovnen på 200°. Smør kyllingelårene ind i olie, og krydr med salt og peber. Læg lårene i et ovnfast fad, og steg dem i ovnen i 35-40 minutter, indtil kødet er gennemstegt og skindet sprødt.

Waldorfsalat:  Rens og skær bladselleri i tynde skiver. Skyl og skær æbler i tern. Skyl og halvér vindruerne, og bland dem sammen med bladselleri og æbler i en skål. Rist valnøddekernerne let på en tør pande, og stil dem til side.

Yoghurtdressing:  Riv citronskallen fint, og pres citronsaften. Rør citronskal og -saft sammen med de øvrige ingredienser, og vend dressingen i waldorfsalaten. Drys med ristede valnødder.

Servering:  Servér kyllingelår med waldorfsalat og groft brød.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplaner.