Aftensmad

Kylling i kokossuppe med ris og pak choy

af Marie Melchior 25. maj 2015
Foto: Line Falck
Madplan for uge 21: Ugens tirsdagsopskrift er kylling i kokossuppe med ris og pak choy. Få opskriften her

Kylling i kokossuppe med ris og pak choy til 4 personer

Pak choy, bok-choi eller pak choi? Det kan staves på mange måder, men uanset stavemåden er der tale om en delikat asiatisk kåltype.  Tid: 40 minutter.    DET SKAL DU BRUGE 1 skalotteløg 1 fed hvidløg 5 cm frisk ingefær 1 frisk rød chili 250 g champignoner 1 spsk. olie til stegning 6 dl misobouillon (eller hønsebouillon) 400 g kyllingebrystfilet 1 dåse kokosmælk, 400 ml   STEGT PAK CHOY 3 pak choy 1 bundt forårsløg 2 spsk. sesamfrø olie til stegning   TILBEHØR 4 dl ris  

Opskrift - sådan laver du kylling i kokossuppe med ris og pak choy

  1. Pil og hak løg og hvidløg fint. Skyl ingefær og chili, og hak begge dele fint. Rens champignonerne, og skær dem i kvarter. Steg løg, hvidløg, ingefær og chili i olie i en gryde i 3 minutter. Tilsæt champignoner, og steg ved høj varme, til svampene falder sammen. Tilsæt bouillon, og bring gryden i kog. Skru ned, og lad suppen koge svagt. Skær kyllingfilet i mindre stykker, og lad dem koge med i suppen i ca. 10 minutter. Tilsæt kokosmælk, og kog ved svag varme i yderligere 10 minutter.   2. Tilbehør: Kog risene efter anvisningen på pakken.   3. Stegt pak choy: Skyl pak choy, og skær dem i kvarter. Rens forårsløg, og skær dem i mindre stykker. Steg pak choy, forårsløg og sesamfrø i olie på en pande ved høj varme i 5 minutter, til pak choy falder sammen. Servér suppen med kogte ris og stegt pak choy til.   TIP: Hvis du ikke kan få fat på pak choy, kan du erstatte det med spidskål

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Paella med masser af grøntsager - få opskriften her

Onsdag: Skinkeschnitzler med gratinerede portobellosvampe - få opskriften her

Torsdag: Grøn gazpacho med dampet laks og avocadosalsa - få opskriften her

Fredag: Bøfsalat med stegte kartofler og peberrodscreme - få opskriften her