Grøntsagssamosaer
Aftensmad

Grøntsagssamosaer med hjemmelavet mangochutney

af Emma Martiny 28. marts 2022
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
Lav en sund og sprød udgave af samosaer ved at bruge rispapir. Her får du opskriften på grøntsagssamosaer med hjemmelavet mangochutney
25 min 4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 3 fed hvidløg
  • 4-5 cm frisk ingefær
  • 1 spsk. olie til stegning
  • 3 gulerødder
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 dåse kikærter
  • 150 g frosne ærter
  • 150 g frisk spinat
  • saft af ½ limefrugt
  • 8 store stykker rispapir 
  • olie til pensling

MANGOCHUTNEY

  • 1 stor, moden mango
  • 1 spsk. kokosolie til stegning
  • 1 spsk. friskrevet ingefær
  • 1 fed hvidløg
  • ½ frisk rød chili
  • 1 knsp. kanel
  • 1 tsk. gurkemeje
  • ½ tsk. stødt spidskommen
  • ½ tsk. stødt koriander
  • ½ tsk. salt
  • 1 spsk. ahornsirup
  • 3 spsk. æblecidereddike

1. MANGOCHUTNEY: Skræl mangoen, og skær den i små tern. Steg i olie i en gryde sammen med ingefær, presset hvidløg og hakket chili. Tilsæt kanel, gurkemeje, spidskommen, koriander og salt, og lad det simre ved lavt blus under låg i ca. 10 minutter. Mos chutneyen let med en grydeske, og smag til med ahornsirup og æblecidereddike. Afkøl let.

 

2. Tænd ovnen på 200°. Riv hvidløg og ingefær fint, og steg det i olie på en pande. Skær gulerødderne i små tern, og tilsæt dem sammen med gurkemeje, spidskommen, salt og peber. Tilsæt skyllede kikærter og frosne ærter. Steg, indtil ærterne tør op, og vend skyllet 

spinat i. Smag til med limesaft. 

 

3. Opblød et stykke rispapir i et fad med koldt vand i et par minutter. Bred rispapiret ud på et rent viskestykke, og placér 2-3 spsk. af pandens indhold ovenpå. Fold rispapiret omkring, så det danner en trekant, og gentag med resten. Læg samosaerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og pensl med olie. Bag dem i ovnen i ca. 25 minutter, til de er sprøde, og servér med mangochutney.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Laks med sorte ris, pak choi og wasabimayo – Få opskriften her

Onsdag: Kyllingesalat med avocado og jordbær – Få opskriften her

Torsdag: Tærte med gedeost og spinat – Få opskriften her

Fredag: Forårsruller med steak og peanutdressing – Få opskriften her