Gnocchi med græskarsauce
Aftensmad

Gnocchi med græskarsauce

af Emma Martiny 31. oktober 2019
Foto: Winnie Methmann
Gnocchi er en form for italiensk pasta lavet på kogte kartofler. De smager vidunderligt, når de ristes i smør og serveres med en cremet græskarsauce. Her får du opskriften på gnocchi med græskarsauce.
25 min 4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 500 g gnocchi
  • 1 spsk. smør
  • 30 g parmesan

Græskarsauce:

  • 1 hokkaido
  • 2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld salvie
  • 2 spsk. olivenolie
  • Salt og peber
  • ½ dl piskefløde
  • ½ citron
 

Opskrift - sådan laver du gnocchi med græskarsauce

  Græskarsauce: Tænd ovnen på 175°. Halvér græskarret, og fjern kernerne. Skær skrællen af, og skær græskarkødet i tern. Pil hvidløg. Læg græskartern, hele hvidløgsfed og salvieblade i et ovnfast fad. Vend det hele med olie, og drys med salt og peber. Sæt fadet i ovnen i 25 minutter, til ternene er møre og let sprøde i kanterne. Blend det hele i en blender sammen med fløde og citronsaft. Smag til med salt og peber.   Kog gnocchien et par minutter i letsaltet vand, og hæld vandet fra i en sigte. Steg den kogte gnocchi på en pande i smør, til kanterne bliver gyldne og sprøde. Tilsæt græskarsauce, og vend rundt. Top med friskrevet parmesan og salvie, og servér.   Tip Gnocchi fås i velassorterede supermarkeder og ligger typisk enten ved den friske eller den tørrede pasta.   Få indkøbslisten til hele ugen her   UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Julefrikadeller med rosmarinkartofler og rødkålssalat – få opskriften her

Onsdag: Svampetærte med karamelliserede løg og bacon – få opskriften her

Torsdag: Kyllingesuppe med tortellini – få opskriften her

Fredag: Lakseside med lun rodfrugtsalat – få opskriften her

 

Andre lækre opskrifter