Aftensmad

Farsbrød med svampe og stegt græskar

af Beagle Iuel-Brockdorff 30. juni 2021
Foto: Bjørn Jakobsen
Farsbrød er nemt at lave, det passer stort set sig selv i ovnen – og du kan fylde forskellige revne grøntsager i. Hvis der er farsbrød tilovers, er det godt til frokost, også i madpakken.
2 personer
Tid i alt 1 min

Det skal du bruge

  • 300 g hakket svinekød
  • Salt, peber
  • ½ løg
  • 1 gulerod
  • selleri
  • 1 æg
  • ½ dl rasp
  • Ca. ¾ dl mælk
  • Ca. ½ hokkaidogræskar
  • Smør
  • 125 g blandede svampe

Opskrift- sådan laver du farsbrød med svampe og stegt græskar

  1. Rør kødet med salt, peber, revet løg, gulerod og selleri og derefter æg, rasp og så meget mælk, at farsen er tilpas.
  2. Form til et brød i et ovnfast fad og bag det i ovnen ved 200 grader i ca. 40 min.
  3. Fjern kernerne fra græskarret, skær det i både, pensl med smeltet smør, drys med salt og steg stykkerne møre i ovnen ved 200 grader i godt 15 min.
  4. Skær svampene i mindre stykker og steg dem på en pande i smør.
  5. Server farsbrødet i skiver med græskar og svampe til.

 

Har du lyst til mere farbrød? Så prøv denne opskrift på farsbrød med rødbeder og kapers