Eggs Benedict på rugbrød
Aftensmad

Eggs Benedict på rugbrød

af Emma Martiny 11. april 2019
Foto: Winnie Methmann
Servér en mere hverdagsegnet udgave af egg Benedict på mættende rugbrød. Her får du opskriften på eggs Benedict på rugbrød
4 personer
Tid i alt 40 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 l vand
  • 3 spsk. lys eddike
  • 8 æg

HOLLANDAISESAUCE

  • 125 g smør
  • 2 æggeblommer
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. dijonsennep
  • salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

  • 8 skiver bacon
  • 8 skiver rugbrød
  • 1 håndfuld ærteskud

Opskrift - sådan laver du eggs Benedict på rugbrød 

  1. HOLLANDAISESAUCE: Smelt forsigtigt smørret i en kasserolle. Hæld det smeltede smør over i en lille skål, så vallen bliver i gryden og kan kasseres. Bland æggeblommer, citronsaft og dijonsennep i en ren kasserolle. Pisk konstant, imens kasserollen står på lavt blus, indtil blandingen tykner. Hæld langsomt smørret i saucen, imens du pisker konstant. Smag til med salt og peber, og tag gryden af varmen.
  2. Bring vand i kog i en gryde. Tilsæt eddike, og skru ned, så vandet er lige under kogepunktet. Slå 1 æg ud i en kop. Brug et piskeris til at røre rundt i vandet, så du får skabt en hvirvel i midten af gryden. Hæld forsigtigt ægget ned i hvirvlen, mens vandet drejer rundt, og æggehviden samler sig om blommen. Skub ægget ud i siden af gryden, og kog det i 2-3 minutter, indtil hviden er fast og blommen stadig flydende. Imens kan du skabe endnu en hvirvel i midten af gryden og pochere det næste æg.
  3. SERVERING: Steg bacon sprødt på en tør pande, og lad det dryppe af på fedtsugende papir. Rist rugbrødet. Top ristet rugbrød med pocherede æg, bacon og hollandaise. Pynt med ærteskud, og servér straks.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.