croissanter
Aftensmad

Croissanter med rejer, cremefraiche og avocadosalat

croissant (945), rejer (740), skaldyr (850) 17. februar 2022
croissant (945), rejer (740), skaldyr (850)
Lad ugen begynde GODT med ekstra nem og lækker mad. Her får du opskriften på croissanter med rejer, cremefraiche og avocadosalat
5 min 4 personer
Tid i alt 25 min

DET SKAL DU BRUGE TIL CROISSANTER

  • 400 g rejer fra frost, optøede
  • ½ icebergsalat
  • 8 croissanter

AVOCADOSALAT

  • 200 g cocktailtomater
  • 2 avocadoer
  • ½ bundt dild
  • saft af ½ citron
  • lidt olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

DRESSING

  • 250 g cremefraiche 18 % (f.eks. fra Thise)
  • 1 dl hytteost
  • 3 spsk. ketchup
  • 1 tsk. cayennepeber
  • ½ bundt dild
  • salt

PRØV OGSÅ: Croissanter med fyld smager skønt. Prøv også en hjemmelavet b agel med laks og asparges - det er også let og lækkert. Få opskriften her

Opskrift - sådan laver du croissanter med rejer, cremefraiche og avocadosalat 

 

1. AVOCADOSALAT: Skyl tomaterne, og halvér dem. Flæk avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i tern. Hak dild groft. Bland tomater, avocadoer og dild, og dryp med citronsaft og olie. Krydr med salt og peber.

 

2. DRESSING: Rør cremefraiche sammen med hytteost, ketchup, cayennepeber og finthakket dild. Smag dressingen til med salt.

 

3. Lad rejerne dryppe af i en sigte. Skyl og tør salaten, og snit den i tynde strimler. Lun croissanterne i ovnen eller på brødristeren, og skær et hul i hver top. Vend rejerne i dressingen, og anret salat og rejesalat i croissanterne. Servér straks sammen med avocadosalat.

 

Få mere mad-inspiration i Faktas tilbudsavis