Côte de boeuf
Mad

Côte de boeuf med hvidløgskartofler og grillet julesalat

26. januar 2017
af Marie Melchior
Foto: Betina Hastoft
Côte de boeuf regnes for et af de bedste stykker kød. Den særlige fedtmarmorering giver en vidunderlig smag. Her får du opskriften på côte de boeuf med hvidløgskartofler og grillet julesalat

Côte de boeuf med hvidløgskartofler og grillet julesalat

Tid: 30 minutter. Ovntid: 30 minutter Antal personer: 4 DET SKAL DU BRUGE ca. 1 kg côte de boeuf (i ét stykke) friskkværnet peber 1 spsk. olie til stegning salt (gerne flagesalt)
HVIDLØGSKARTOFLER 500 g kartofler 1 helt hvidløg 2 spsk. olivenolie salt og friskkværnet peber GRILLET JULESALAT 4 julesalater ½ bundt bredbladet persille 4 spsk. olivenolie 2 spsk. balsamicoeddike salt og friskkværnet peber 1 granatæble PRØV OGSÅ: Ribeye-bøffer og quinoasalat med grønkål, gedeost og pære

Opskrift - sådan laver du côte de boeuf med hvidløgskartofler og grillet julesalat

1. Tag kødet ud af køleskabet 1-2 timer før tilberedning, og lad det stå ved stuetemperatur. 2. HVIDLØGSKARTOFLER: Tænd ovnen på 200°. Skræl kartoflerne, og skær dem i kvarter. Pil og halvér hvidløgsfeddene. Læg kartofler og hvidløg på en bageplade beklædt med bagepapir. Dryp med olie, og krydr med salt og peber. Bag kartofler og hvidløg i ovnen i 30 minutter, til kartoflerne er gyldne og sprøde. 3. Dup kødet tørt med lidt køkkenrulle. Krydr det med peber, og steg det i olie på en varm (grill)pande i 2-3 minutter på hver side. Læg kødet på en bageplade beklædt med bagepapir, og steg det i ovnen i 15 minutter. Drys med salt, og lad det hvile i 10 minutter inden servering. 4. GRILLET JULESALAT: Fjern de yderste blade af julesalaterne, og halvér dem på langs. Steg julesalaterne på en (grill)pande i 3-4 minutter på hver side, til de får lidt farve. Skyl og hak persillen. Rør olie, balsamico, persille, salt og peber sammen i en skål, og hæld dressingen over julesalaterne. Halvér granatæblet, og frigør de røde kerner ved at slå på skallen med en grydeske. Pil de hvide hinder fra. Drys julesalaterne med granatæblekerner, og servér sammen med kød og hvidløgskartofler.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Nudelsuppe med kylling, selleri og ingefær – Få opskriften her

Tirsdag: Sprødstegt fisk med rodfrugtfritter og sauce tatare – Få opskriften her

Onsdag: Quinoa-risotto med butternutsquash, svampe og parmesan – Få opskriften her

Torsdag: Koteletter med pasta-broccoli-salat i ostesauce – Få opskriften her

Læs også