torsk hovedret
Mad

Confiteret torsk med kapers og citron

10. november 2021
af Timm Vladimir
Foto: Columbus Leth
Egentlig er torsken ikke confiteret – den er nærmere pocheret i den hede olie. Resultatet er en karakteristisk, fortættet smag, som du måske kender fra f.eks. confiterede andelår.
2 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 torskefileter, gerne store stykker af 200 g
  • 6 spsk. kapers
  • skal af 1 usprøjtet citron
  • ½ l olivenolie til stegning
  • salt og friskkværnet peber

RÅ FENNIKELSALAT

  • 1 fennikel
  • salt

TILBEHØR

  • skal af 1 usprøjtet citron
  • brød

Confiteret torsk med kapers og citron

  1. Rå fennikelsalat: Rens fenniklen, og skær den i meget tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Læg skiverne i isvand i 20 minutter, så bliver de helt sprøde. Tag skiverne op af vandet, tør dem, og krydr med salt.
  2. Confiteret torsk: Bland kapers og fintrevet citronskal i olien, og varm det langsomt op i en dyb pande. Tjek med et termometer, at olien er 80-90°, og sænk så torskestykkerne ned i olien et ad gangen med en hulske.
  3. Steg fisken i 15-20 minutter, til den er lige akkurat tilberedt. Tag torsken op af olien med hulskeen, og servér den med friskrevet citronskal, lidt af den varme olie med kapers, fennikelsalaten og godt brød.

Læs også