Mad
19. februar 2020

Chili con kylling

Prøv en ny version af den klassiske chili con carne, som her er lavet med hakket kyllingekød. Her får du opskriften på chili con kylling.
Af: Emma Martiny
Chili con kylling

foto Winnie Methmann.

Prøv en ny version af den klassiske chili con carne, som her er lavet med hakket kyllingekød. Her får du opskriften på chili con kylling.
4 personer

DET SKAL DU BRUGE:

  • 1 stort løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 lille frisk rød chili
  • 1 spsk. olivenolie til stegning
  • 400 g hakket kyllingekød
  • 1 spsk. paprika (gerne røget)
  • 1 tsk. stødt kanel
  • ½ spsk. stødt spidskommen
  • Salt og peber
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 140 g koncentreret tomatpuré
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • 2 dåser kidneybønner
  • 30 g mørk chokolade
  • 3 spsk. rødvinseddike

TILBEHØR:

  • 1 spidskål
  • 1 avocado
  • 125 g tortillachips
  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • 1 håndfuld frisk koriander
Annonce

Opskrift - Sådan laver du chili con kylling

  1. Pil og hak løg og hvidløg. Rens chilien, og hak den fint. Steg løg, hvidløg og chili i olie i en gryde.
  2. Tilsæt hakket kylling og krydderier, og steg, til kødet er brunet. Tilsæt hakkede tomater, tomatpuré og evt. en bouillonterning.
  3. Lad gryden simre i mindst 15 minutter. Dræn og skyl bønnerne, og rør dem i chilien. Smag retten til med chokolade, rødvinseddike, salt og peber.
  4. Tilbehør: Snit spidskål fint. Halvér avocadoen, fjern stenen, og skær kødet i skiver.
  5. Servér chili con kylling med spidskål, avocado, tortillachips, cremefraiche og koriander.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

Annonce

Læs også

Annonce

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.