Nem og lækker chili con carne
Mad

Chili con carne med ris og yoghurtcreme

16. april 2021
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Denne uges hverdagsopskrifter er gode herreretter til dig og manden i dit liv. Her får du opskriften på chili con carne med ris og yoghurtcreme.
55 min4 personer
Tid i alt 1 t og 0 min

Det skal du bruge

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1-2 friske røde chilier
  • 2 spsk. rapsolie til stegning
  • 2 spsk. knust spidskommen
  • 1 spsk. kanel
  • 1 spsk. knust koriander
  • 600 g hakket oksekød
  • 1-2 tsk. chiliflager
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2½ dl okse- eller kalvebouillon
  • 1 dåse kidneybønner

YOGHURTCREME

  • 3 dl yoghurt naturel
  • Knust spidskommen efter smag
  • Salt og friskkværnet peber

TILBEHØR

  • 4 dl jasminris
  • 1 frisk rød chili
  • 4 spsk. friskhakket mynte

Opskrift - sådan laver du chili con carne med ris og yoghurtcreme

  1. Chili con carne: Hak løg, hvidløg og chili fint. Varm olien op i en stor gryde, og steg løg og chili sammen med krydderierne.
  2. Tilsæt kødet i løgblandingen, lidt ad gangen, til det bruner. Krydr med chiliflager, salt og peber.
  3. Hæld hakkede tomater og bouillon i gryden, og lad retten simre i 30 minutter. Rør i gryden undervejs.
  4. Skyl bønnerne i en sigte, og hæld dem i gryden. Lad retten småsimre i yderligere 25 minutter. Smag til med chili, salt, spidskommen og kanel.
  5. Yoghurtcreme: Rør yoghurt med spidskommen, salt og peber.
  6. Tilbehør: Kog risene efter anvisningen på pakken. Pynt de kogte ris med finthakket chili og mynte. Servér chili con carne med ris og yoghurtcreme til.

Er du på udkig efter flere opskrifter? Så har vi samlet lidt inspiration til dig:

Chili con carne er den perfekte opskrift, når du ikke vil bruge for meget tid på ar forberede maden. Den skal bare stå og simre, og passe sig selv. På den måde har du tid til alt muligt andet. Alligevel er denne ret sprængfyldt med smag og mætter rigtig godt.

Du kan nemt tilpasse hvor stærk retten skal være, så den passer lige præcis til jeres smag. Her serveres retten med ris og hjemmelavet yoghurtcreme, som fuldender retten.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Læs også