Aftensmad

Bulgursalat med salatost, mynte og dild

af Susanne Palmqvist 14. juli 2014
Foto:Henrik Freek
Denne uges hverdagsopskrifter byder på lækre retter med krydderurter. Her får du opskriften på bulgursalat med salatost, mynte og dild

Bulgursalat med salatost mynte og dild til 4 personer

Her er brugt dild og mynte, men du kan også bruge purløg, persille, basilikum, oregano og merian i din bulgursalat.

INGREDIENSER 2½ dl grov bulgur 5 dl vand 2 tsk. salt 2-3 spsk. olivenolie saft og skal af 1 usprøjtet citron 1-2 tsk. stødt spidskommen 1 stor peberfrugt (gul eller rød) 8 cherrytomater 1 agurk evt. 100 g fine grønne bønner 1 bundt dild ½ potte mynte 150 g kryddermarineret salatost i tern   TILBEHØR godt brød  

Opskrift - sådan laver du bulgursalat med salatost, mynte og dild

  1. Skyl bulguren godt i en sigte. Kog den i saltet vand i 10 minutter under låg. Tag gryden af varmen, og lad den stå i 10 minutter. Rør den igennem med en gaffel, og rør olie, citronsaft, fintrevet citronskal og spidskommen i. Lad det køle helt af (evt. til næste dag).   2. Rens peberfrugten, og skær den i små tern. Skyl og halvér tomaterne, skrab kernerne ud, og skær tomaterne i små tern. Skræl agurken, og skær den i tern. Bruger du bønner, skal de koges i 3 minutter, afkøles og snittes i mindre stykker. Hak krydderurterne ret fint. Vend det hele i bulguren, og smag til med salt og peber. Tag salatosten op af olien, og drys dem over salaten (eller vend dem i). Servér med brød til.   TIP: Der findes mange myntesorter. Vælg gerne en lidt kraftig type, f.eks. schweizisk eller marokkansk.

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Grillet ørred med kartofler i urtecreme - Få opskriften her

Spicy svinekød med merian - Få opskriften her

Oksespyd med melonsalat - Få opskriften her

Thaikylling i grøn karry - Få opskriften her