
Braiserede spoleben og kartoffelmos med pastinak
Braiserede spoleben og kartoffelmos med pastinak
Tid: 45 minutter. Simretid: 2 timer Antal personer: 4 DET SKAL DU BRUGE 4 spoleben (udskæring af svineskank) salt og friskkværnet peber 3 store gulerødder 2 løg 5 fed hvidløg smør til stegning 1 håndfuld frisk rosmarin 4 laurbærblade salt og friskkværnet peber 4 dl hvidvin 2 dl balsamicoeddike ½-1 l hønsebouillon 75 g koldt smør (til fonden)Opskrift - Sådan laver du braiserede spoleben med kartoffelmos
- Puds spolebenene for de værste sener, og krydr med salt og peber. Skær gulerødder og løg i grove skiver, og pil hvidløg.
- Brun benene i smør i en stor, tykbundet gryde, og tag dem op. Steg gulerødder, løg, hvidløg, rosmarinkviste, laurbærblade, salt og peber, indtil løgene begynder at tage farve.
- Kom spolebenene tilbage i gryden, og tilsæt vin, balsamico og bouillon, så grydens indhold netop er dækket af væde. Læg låg på gryden, og lad retten simre i 2 timer.
- Når kødet næsten falder af benet, når du stikker til det, er det færdigt. Tag spolebenene op af gryden.
- Si derefter væden gennem en sigte over i en anden gryde. Kassér grøntsagerne. Lad væden koge ind i ca. 20 minutter, til du har en tyk fond.
- Kartoffelmos med pastinak: Skræl kartofler og pastinakker, og skær dem i små tern. Kog dem i bouillon i ca. 15 minutter, til de er helt møre, og si så kogevandet fra (gem lidt af kogevandet).
- Mos kartofler og pastinak sammen med presset hvidløg, smør og en smule kogevand. Brug enten en kartoffelmoser eller en elpisker. Smag til med salt og peber.
- Pisk koldt smør i fonden, så du får en karamelagtig glace. Kom spolebenene i gryden, og varm dem op i glacen, så de bliver flot skinnende.
- Anret spoleben på kartoffelmos, og pynt med tynde strimler af gulerod og bolsjebede og evt. skovsyre.
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mandag: Aubergine-ruller med ricotta og bulgur – Få opskriften her
Tirsdag: One-pot-kylling med butterbeans og kartofler – Få opskriften her
Onsdag: Fiskefrikadeller med bulgursalat og urtedressing – Få opskriften her
Torsdag: Shakshuka – porcherede æg i tomatsauce – Få opskriften her
Hvad vil det sige at braisere?
Braisering består af to dele. Først brunes kødet af på en pande eller i en gryde, og derefter skal det simre ved svag varme med en lille smule væske under låg – enten i en gryde eller stegeso på komfur eller i ovn. På den måde kan billigt og sejt kød blive dejligt mørt og saftigt. Metoden bruges fra alt til spoleben og skank til kæber og gode ben. Stegeskyen, der er tilbage i gryden, kan bruges til sauce. Det er ægte mormormad, når det er bedst!