Aftensmad

Bøf med hurtig bearnaisesauce og grøntsager

af Camilla Zarah Lawes 21. oktober 2014
Foto: Columbus Leth
Denne uges hverdagsopskrifter er ægte hyggemad. Her får du opskriften på bøf med hurtig bearnaisesauce og grøntsager

Bøf med hurtig bearnaisesauce og grøntsager til 4 personer

Beaunaisesauce smager skønt. Pisk bearnaisesaucen med en stavblender, og spring det besværlige vandbad over.   INGREDIENSER 4 gode bøffer, f.eks. entrecote smør til stegning salt og friskkværnet peber   BEARNAISESAUCE 1 bananskalotteløg 7 spsk. frisk estragon 3 spsk. estragoneddike 3 spsk. vand 3 æggeblommer, evt. pasteuriserede 150 g smør 3 spsk. citronsaft salt og friskkværnet peber 1 stavblender   TILBEHØR 500 g nye kartofler 1 fennikel 25 g smør 200 g fine grønne ærter (fra frost) salt og friskkværnet peber  

Opskrift - sådan laver du bøf med hurtig bearnaisesauce og grøntsager

  1. Tilbehør: Skrub kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand.   2. Steg bøfferne i smør på en pande, som du bedst kan lide dem. Krydr med salt og peber.   3. Bearnaisesauce: Pil og hak skalotteløg. Hak estragon. Læg skalotteløg og 3 spsk. af den hakkede estragon i en lille gryde. Tilsæt eddike og vand. Lad næsten al væsken koge væk, og kom blandingen op i et glas til en stavblender.   4. Lad blandingen afkøle. Hæld æggeblommerne i glasset, og blend godt med en stavblender. Smelt smørret. Hæld det forsigtigt i glasset, imens du stadig blender. Vend citronsaft og resten af estragonen i. Krydr med salt og peber.   5. Tilbehør, fortsat: Rens fenniklen, og skær toppen af. Skær fenniklen i tynde skiver. Smelt smørret i en gryde, og vend de kogte kartofler, fennikel og ærter rundt i smørret. Krydr med salt og peber. Servér bøfferne med bearnaisesauce og grøntsagsblandingen.   TIP: Er saucen blevet kold, kan du varme den forsigtigt op i et vandbad, imens du blender.

UGENS ANDRE OPSRKIFTER

Kartoffeltortilla med chorizo - Få opskriften her

Spaghetti med rejer, hvidløg og chili - Få opskriften her

Tomattærte med kyllingebryst - Få opskriften her

Gyros med svinekød og tzatziki - Få opskriften her