Bøf med chili, stegte bønner og ris med majs
Aftensmad

Bøf med chili, stegte bønner og ris med majs

6. april 2022
Foto: Columbus Leth
En omgang bøf med chili, stegte bønner og ris med majs er en rigtig tirsdagsopskrift, men kan selvfølgelig nydes alle ugens dage, når der skal nem og lækker aftensmad på bordet. Få opskriften her

Det skal du bruge:

  • 4 oksebøffer, f.eks. entrecote
  • 25 g smør til stegning
  • 1 frisk rød chili
  • salt og friskkværnet peber

Stegte bønner

  • 300 g friske grønne bønner
  • 2 fed hvidløg
  • 1 skalotteløg
  • 1 spsk. solsikkeolie til 
  • stegning

Ris med majs

  • 3 dl jasminris
  • 2 friske majskolber
  • salt

Sådan laver du bøf med chili, stegte bønner og ris med majs

  1. Ris med majs: Kog risene efter anvisningen på pakken. Pil blade og tråde af majskolberne, og læg kolberne i en gryde med spilkogende saltet vand i 10 minutter. Hæld vandet fra, skær majskernerne af kolberne med en skarp kniv, og vend dem med de kogte ris.
  2. Bøf: Steg bøfferne med fedtkanten nedad på en tør pande, til kanten er gylden og sprød. Læg bøfferne ned, tilsæt smør, og steg dem i 2-4 minutter på hver side, alt efter hvor tykke bøfferne er, og hvor røde de ønskes. Skyl og halvér chilien, fjern kernerne, og skær chilien i små tern. Tag bøfferne af panden, gem stegesmørret, og krydr bøffen med chilitern, salt og peber.
  3. Stegte bønner: Skyl og nip bønnerne. Pil hvidløg og skalotteløg, og hak begge dele fint. Steg de 2 slags løg i olie på en pande. Tilsæt bønnerne, når løgene er lysebrune, og lad dem stege med i 4-5 minutter.
  4. Anret bøfferne med lidt af stegesmørret, og servér den saftige bøf med stegte bønner og en skål ris med majs.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

UGENS ANDRE OPSKRIFTER