https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/maj/roevprim.jpg
Træning og kost

Få faste balder på få uger!

21. maj 2014
af Lonnie Kjer
foto: All Over
Gør din bagdel til din helt store fordel. På ret kort tid, endda. Du kan lige nå at arbejde mod tyngdekraften, inden bikinisæsonen for alvor rammer os. Opskriften? Knæbøjninger og benspark, f.eks. Tre gange om ugen!

Når enden er god, er alting godt, men det kan være et hårdt arbejde at slide sig til den. Men det er nu, det skal ske. Inden strandvejret melder sin ankomst og tvinger os ud i alt for lidt tøj. For er kroppen nu også klar il at blive flashet? Er maven, er benene - og er bagpartiet? Vi kan nå det endnu, trøster kvindesitet kk.no.

Bikiniklar med træning

De fine resultater kommer desværre bare ikke af sig selv. Til gengæld behøver du ikke investere i dyrt outfit eller fitness-abonnementer, for det meste kan klares derhjemme. Med høje knæløft og masser af benspark. Læn dig fremover og spark benet bagover eller genopdag knæbøjninger - uden et alt for stort mellemrum mellem benene, foreslår kk.no.
Med for bred en ben-stilling kan øvelsen nemlig få stik modsatte effekt.

Balder af stål

Det handler lidt om, hvor du lægger din belastning i øvelserne. Går det ud over hælene fremfor tæerne, er det numsen, der styrkes og løftes i stedet for læg- og lårmusklerne. Og når du laver knæbøjninger, skal du skal HELT ned i knæene. Hver gang. Og du kan også kombinere det med en gåtur hen over dit stuegulv, mens du træner og mærker, at her får du virkelig fat i musklerne.

Step, løb - og få styr på formerne!

Har du en stepbænk derhjemme, er step-ups også sagen for det gode bagparti, ligesom numse- og bækkenløft med ét ben, mens du ligger på ryggen også er godt. En løbetur har heller aldrig skadet i dén retning. Men arbejdes for sagen, skal der altså, og otte ud af ti kvinder er åbenbart utilfredse med dén del af deres krop, afslører kk.no. Er du én af dem, så tag fat om problemet - og om nogle uger kan det altså se lysere ud. Hvis du giver den gas med træningen. Tre gange om ugen.

Anne Beck, forfatteren bag de storsælgende Bikini Boot Camp og Guide til gudindekrop har nu skrevet en alt-i-en-guide til din kost og træning de næste 100 dage, hvis du tager udfordringen op.

Korte træningstightsAustralske Lorna Jane har designet fashionabelt træningstøj til kvinder i alle aldre de seneste 20 år. Disse løbetights i letvægtsmateriale er ideelle til cykling, løb og det meste fitnesstræning

Læs også