https://imgix.femina.dk/media/billeder/2012/oktober/tykigenprim.jpg
Træning og kost

Blev du tyk igen?

27. oktober 2012
af Lonnie Kjer
foto: All Over
… efter kuren? Ikke så mærkeligt. For er du vant til at veje lidt for meget, har din krop nemlig også vænnet sig til overvægten og prøver at vende tilbage til 'det normale'. Ja, det viser ny forskning altså.

Nu gik det ellers lige så godt. De overflødige kilo, som ellers havde sig sat sig så godt fast, er endelig - endelig - smeltet væk efter benhård slankekur og nødvendig træning. Og så begynder det virkelig hårde arbejde først: At sørge for, at dellerne bliver væk. For det er ikke bare dig, der synes, de har en tendens til at kravle på igen. Det er faktisk sådan, det er, skriver kk.no.

Hold vægten!
Så det behøver ikke nødvendigvis være fordi, du har kastet de gode vaner langt væk og genoptaget de dårlige. Det er bare kroppen, der 'ønsker' at komme tilbage til dét, den husker som den normale vægt. Og hvis det normale hos dig er overvægt, er og bliver det svært at holde kiloene fra kroppen. Og jo længere tid, du har været overvægtig - jo værre, fandt Dr Malcolm Low og hans forskerteam ved University of Michigan frem til.
De håber, at deres forskning kan være med til at finde grundene til, at langt de fleste synes, at det sværeste ved en slankekur ikke er at tabe sig - men at holde vægten - selv med den rette træning og kost.

Kronisk fedme
Det tyder nemlig på, at kroppen selv kan om-programmere sig, når den høje vægt har 'sat sig fast' over langt sig.
"Fedme kan delvis blive kronisk, og resultaterne af forskningen viser, hvor vigtigt det f.eks. er at tage fat om problemet allerede i barndommen, så man kan hindre den tilstand, der altså kan vare ved resten af livet," siger Dr Low. Så er det de senere år, der er sneget sig lidt ekstra kilo på sidebenene, er det altså med at komme i sving med at ryste dem af igen.Og havde du i forvejen en idé om, at kiloene af og til nærmest klæber sig til dig og ikke er til at komme af med, er der altså noget om snakken.

Hvor tyk er du?
Man ved det jo godt, selv uden at gå¨på vægten. Bukserne strammer, alt - bortset fra tøjet - sidder lidt løsere, momorarmene vokser, og humøret falder måske. Men har du brug for at tjekke, om du faktisk er overvægtig, så beregn dit BMI - Body Mass Index. Det giver dig svaret. Og ja, det er fuldstændig underordnet, om du er kraftigt bygget, har stærke knogler, mange muskler - eller mande eller kvinde.
Når du beregner dit Body Mass Index, får du svesken på disken, og tallet viser ret så tydeligt, hvor på skalaen du ligger. Til gengæld kan du sagtens have et normalt BMI og allegevel være overvægtig og have risiko for hjerte-karsygdomme. vigtigere end BMI'et er nemlig, hvordan din fedtfordeling er. Er du æbleformet, er risikoen for dén slags sygdomme f.eks forøget.

Sådan beregner du dit BMI!

Din vægt i kg
------------- = BMI
(Din højde i m)²

Hvis dit BMI ligger omkring …
18,5-25, er du normalvægtig
25-30, er du overvægtig
30, er du svært overvægtig

"Hvilken frugt er du?"

Læs også "Mangel på søvn gør dig tyk!"

Halv pris på løbebukser i Shoppen!

Her er horoskoperne!

Læs også