Whitney Thore: Jeg er fed og jeg er sej!
foto: PR
- Jeg er ikke buttet. Jeg er fed! Men jeg er også sej, smuk, dygtig og dejlig.
Ordene er Whitney Thores. Hun er lige lidt over 1,5 meter høj og vejer 172 kilo og hun døjer dagligt med de udfordringer, man støder på, når man vejer over middel. Som da hun skal sende sine mål ind til en stylist, og målebåndet ikke er langt nok til at nå hele vejen rundt om hendes hofter. Men Whitney har valgt at tage imod udfordringerne - både de store og de små - med et smil, en sejhed og en livsglæde, som kun er de færreste forundt.
"I am unwaveringly ME; and the same goes for YOU. No matter what you're struggling with, embrace what you have to offer, love yourself right this minute and start affecting positive change for yourself and others."
-Whitney
A Fat Girl Dancing
For bare få år siden var Whitney Thore en spinkel danser på 50 kg, men efter at hun fik diagnosen PCOS (polycystisk ovariesyndrom), tog hun på bare ni måneder mere end 45 kg på - og pga. sygdommen, blev hendes vægt ved med at stige.
Men i stedet for at lukke sig inde, valgte hun at stå ved den, hun er i dag. Hun lavede en video med navnet "A Fat Girl Dancing", som hun lagde på Youtube.
>> Se også: I kærlighed og ærlighed - et portræt af den nøgne kvindekrop
Vær stolt af dig selv - uanset størrelse
Videoen blev et hit fra den ene dag til den anden, blev hun berømt, og der blev vendt op og ned på hendes liv. Med et nyt friskt syn på tingene laver Whitney om på hele sin tilværelse: hun dater som aldrig før, knokler med dansetræning til trods for sin vægt, og hun forsøger at skabe sig et navn i en verden, der dømmer folk pga. deres størrelse. I dag er Whitney glad for sin krop, lever livet fuldt ud og danser som aldrig før - samtidig med at hun er blevet en kraftigt fortaler for at elske sig selv, som man er.
Vi elsker hende allerede!
Du kan følge Whitney Thores liv i programmet "Whitney: Mit fede danseliv", som har premiere på TLC onsdag den 4. marts kl. 22.00
Du kan også se mere om Whitney på hendes website NoBodyShame.com
Og se her videoen, som gjorde Whitney berømt: