venskaber
Selvudvikling

Trendforsker: Facebook og andre sociale medier gør, at vi har fået flere bekendte, men færre nære venner

27. maj 2019
af Line Felholt
Foto: Shutterstock
Fællesskaber er ikke, hvad de har været. Håndbold hver tirsdag er erstattet med gåture, som vi tilmelder os på Facebook. Vi søger nemlig fællesskaber, der er langt mindre forpligtende end tidligere, mener eksperter.

Der var engang, familien og byen, man boede i, udgjorde det faste sociale omdrejningspunkt. Forældre, børn og bedste’r boede i samme by og sås ofte. Det lokale forsamlingshus var stedet, man gik til foredrag, og idrætsklubben var dér, man hang ud med vennerne hver tirsdag og torsdag til håndbold. Sådan er det ikke mere.

I dag finder vi fællesskaber på en helt anden måde. Ad hoc, uforpligtende og med forbrugermentalitet, fortæller Torben Bechmann Jensen, der er studieleder og lektor i socialpsykologi på Københavns Universitet.

– De fællesskaber, vi søger i dag, adskiller sig meget fra tidligere tiders fællesskaber. Folk melder sig ikke til idrætsklubber eller ind i foreninger på samme måde mere. Det er langt mere ad hoc i dag. Vi vælger aktiviteter til og fra, forklarer Torben Bechmann Jensen.

I dag shopper vi nemlig fællesskaber, hvor vi tidligere nærmest abonnerede for livet på de samme nære venner, familien og lokalmiljøet.

– Over tid er fællesskaber gået fra at være bestemt ud fra geografi og lokalsamfund til at være langt mere fragmenterede. I dag bliver vi skilt, flytter til nye landsdele på grund af job og er familiemæssigt spredt over hele landet. Samtidig kan vi være online med folk i Kina og Indien, som vi har noget tilfælles med. Derfor har vi brug for, men også adgang til helt andre typer af fællesskaber i dag, lyder det fra trendforsker Louise Byg Kongsholm, direktør for pej gruppen.

Der er ligefrem en handelsrelation over de typer fællesskaber, vi søger i dag, mener psykolog og forsker Torben Bechmann Jensen.

– Vi tænker os selv som forbrugere, når vi søger fællesskaber. Det er vigtigt for os, at vi ikke indgår i noget alt for fast og forpligtende, men noget, vi kan forbruge af, når vi har lyst og tid. Vi vil ikke gå til noget fast hver uge. Vi vælger enkeltstående ting ud fra, om vi kan den dag. Har vi lyst? Og så melder vi os til, siger Torben Bechmann Jensen.

LÆS OGSÅ: Er venskabet slut? Sådan kommer du (godt) videre

Opstår på sociale medier

Eksempler på de nye uforpligtende fællesskaber er alt fra fællessang i kirken, sociale danseklubber, gåture eller ferier med andre singler, seniorer eller børnefamilier. Fælles for dem er, at de ikke kræver kontinuitet. Man behøver ikke at komme hver gang for at kunne følge med, eller være en del af fællesskabet. Man kan dukke op eller melde sig til, når det passer én.

– Ofte opstår den form for fællesskaber på de sociale medier. Nogen slår en begivenhed op, som andre kan melde sig til. Det går ud på at gøre noget sammen, uden at det nødvendigvis fører til venskaber. Det er ofte med fremmede, forklarer Torben Bechmann Jensen.

– Facebook og andre sociale medier gør, at vi har fået flere bekendte, men færre nære venner. Vi har ikke tid til fællesskaber, der kræver, at vi dyrker dem og bruger meget tid på dem. I stedet er vi typisk medlem af rigtig mange fællesskaber, som er mere uforpligtende. Vi har lidt med forældrene fra børnenes klasse at gøre, vi melder os som frivillige på et plejehjem en dag, eller vi møder folk på Facebook i grupper for ”alle os, der elsker at hækle”. Der er gået niche i vores fællesskaber. De er små og går på tværs af køn, alder og landegrænser, siger trendforsker Louise Byg Kongsholm.

Bliver bedre med andre

Et socialt medie, der netop oplever væksten i danskernes søgen efter nye fællesskaber, er Boblberg.dk, der er en borger til borger-portal, hvor helt almindelige danskere fra hele landet kan skabe nye relationer på baggrund af fælles interesser og oplevelser. Det er en digital opslagstavle, hvor man kan oprette såkaldte bobler og søge efter alt, fra nogen at gå tur med til nye bekendtskaber. Der er 150.000 medlemmer af Boblberg, og ambitionen er at bringe 500.000-800.000 danskere ind i fællesskaberne. En ny måling, som Røde Kors har fået foretaget, viser, at næsten en tredjedel af danskerne savner sociale fællesskaber
i hverdagen.

– Vores brugere søger efter alt, fra nogen, der vil tale engelsk med dem, i stedet for at gå på sprogkursus, til folk, der har ondt i livet, eller dem, der leder efter en løbepartner. Årsagerne til at bruge Boblberg er meget forskellige, siger Rasmus Stæhr, medstifter af det digitale mødested.

Der er flere kvinder end mænd, der søger nye fællesskaber på Boblberg, men nok kun fordi kvinder er bedre til at række ud. Behovet er lige stort for begge køn, vurderer Rasmus Stæhr.

– Men nummer ét er helt klart kvinder, der søger nye veninder og bekendtskaber at dele kulturelle oplevelser med eller dyrke motion sammen med. Det med at gøre noget sammen, er centralt for mange, fordi det ofte bliver en langt bedre oplevelse at løbe en tur, hvis man gør det med andre, fortæller Rasmus Stæhr.

LÆS OGSÅ: 5 tegn på, jeres venskab holder

En klods om benet

Nye fællesskaber, der for eksempel bliver skabt over nettet, kan måske virke mere overfladiske. Men der er både godt og skidt at sige om vores tids fællesskaber, mener eksperterne.

– Jo, det bliver alt sammen lidt overfladisk og noget, man hurtigt lige kan smide i kalenderen. Så fik man lige fixet det, ligesom man får fixet indkøb og mødet i banken. Der er mindre commitment i det. Men mange vælger uforpligtende fællesskaber, som både passer til den commitment, de vil give, og som samtidig har et godt formål og er noget, de gerne vil støtte op om. Noget, hvor éns tilstedeværelse gør en forskel. For eksempel ved at melde sig som frivillig for en dag. Man vil gerne give noget af sig selv, er mit indryk, lyder det fra Louise Byg Kongsholm.

”Overfladisk? Både-og”, er også svaret fra psykolog Torben Bechmann Jensen.

– Det er overfladisk på den måde, at det er fællesskaber, som man vælger til og fra efter sit eget individuelle behov, pointerer han.

Alligevel har den form for fællesskaber værdi. For der stilles store krav til, at det moderne menneske er omstillingsparat, bevægeligt og fleksibelt. I det setup kan familie og gamle barndomsvenner være en klods om benet – når der skal søges nyt job, eller jobbet bliver udflyttet til en anden landsdel.

– De gamle, langvarige og tætte relationer bliver en klods, der forhindrer os i at leve op til de krav, der stilles til os. Derfor passer de mere uforpligtende fællesskaber godt med vores moderne liv. Vi vil altid udnytte de muligheder, vi har, til at optimere vores eget liv. Det hjælper sociale medier os til, mener Torben Bechmann Jensen.

Søger tilbage til det nære

Der er dog stadig værdi i at holde fast i familien, de gamle venner og mere faste fællesskaber, mener eksperterne. For har man kun ad hoc-fællesskaber, ser man også kun på sig selv ad hoc, forklarer psykolog Torben Bechmann Jensen.

– Vi er afhængige af at indgå i fællesskaber, for gør vi ikke det, så får vi som mennesker ikke noget billede af os selv. Skal vi kunne se, hvem vi selv er, så skal vi også se på os selv gennem andre. De reaktioner, som kommer på os, fra andre mennesker, er helt afgørende for vores eget indtryk af, hvem vi er, og hvor vi hører hjemme. Vælger vi helt gamle venner og familie fra, så mister vi vores egen historie. Hvis vi ikke har de mennesker i vores liv, som ved, hvem vi har udviklet os til gennem livet, så bliver vi en lidt endimensionel udgave af os selv. Så bliver vi kun den, vi er lige nu. Vi bliver den, vi lige har fotoshoppet og lagt ud på Instagram, mener Torben Bechmann Jensen.

Også trendforsker Louise Byg Kongsholm peger på, at vi har brug for de nære relationer for at føle social samhørighed. Ligesom vi har brug for at føle fysisk tilstedeværelse med andre mennesker i samme rum.

– De digitale fællesskaber kan sagtens opfylde et behov for at føle, at man er en del af en gruppe. Men hvor mange timer bruger vi på mennesker, vi næsten ikke ved hvem er? Det overfladiske fylder meget. På et tidspunkt vil mange nok søge tilbage til det mere nære fællesskab med nogle mennesker, man brænder for, vurderer hun.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også