Selvudvikling
1. maj 2012

Test dig selv: Afslører dine handlinger din alder?

Er du ved at blive gammel? Det er ikke altid til at se det, men dine handlinger afslører dig.
Af: af Marie Tromborg, Alive.dk
https://imgix.femina.dk/media/8dc5d23f6ad744ee94ccb9442e488193.jpg

Foto: All Over Press

Du forsøger måske at bilde dig ind, at du stadig er en vårhare. Men små ting afslører, at du er ved at blive ældre.

Den britiske avis Daily Mail har lavet en liste over alle de ting, kvinder begynder at gøre, når de bliver ældre.

1. Du skifter sko
Engang kunne du køre bil i stiletter med 10 centimeter hæl. Nu har du et par (praktiske) flade sko på og de højhælede med i tasken. Problemet er bare, at du somme tider glemmer at skifte, når du når din destination, og du således tager de praktiske sko på café med veninderne.

2. Hvem er det kvindemenneske i spejlet?
Du får somme tider et chok, når du ser dig selv i spejlet. I dit hoved er du stadig en generation yngre end du egentlig er. Men hvis det er til nogen trøst, bliver dit syn dårligere og dårligere fra nu af. Så når dit ansigt og din krop ser allerværst ud, er dit syn så ringe, at det ikke ser så ringe ud endda. Og når korttidshukommelsen også svigter, vil du tro, at du er 25 igen.

3. Cardiganen
Du skal have en cardigan til at dække dine arme. Toppe og kjoler med spaghettistropper og halterneck dur bare ikke rigtigt længere. For dine arme er synlige. Og de flagrer, når du vinker. Så sjaler, boleroer, cardigans og andre former for stof, der dækker dem, er blevet en del af din basisgarderobe.

4. Måske får jeg brug for det?!
Man ved aldrig, hvad man kan komme ud for. Så du er altid forberedt. Måske er der fodkoldt hjemme hos din veninde, måske falder der en knap af din skjorte eller måske begynder det at regne. Derfor har du altid et par uldne sokker, et mini-sysæt og en taskeparaply med i tasken.

5. Der skal være stille på ferien
Du undgår hoteller som dette, hvor du kan blive forstyrret af børnefamilier eller festglade unge. Du beder om et hotel \"på den stille side af øen\", for du vil ikke have ødelagt din nattesøvn, og dermed ferien, fordi dit hotelværelse ligger lige ud til øens mest befærdede diskoteksgade, hvor de unge mennesker fester, drikker og larmer natten lang. Det er nu også meget rart at bo i en lille landsby, hvor der kun er en taverna og du og indehaveren er på fornavn.

6. Vejret er et interessant samtaleemne
Du husker måske, da dine bedsteforældre fortalte, om dengang de var børn, og der var virkelige isvintre til. Og du tænker, at vejret er noget, kun gamle mennesker taler om. Men nej, du gør det selv. Og bringer gerne emnet på bordet, når snakken går til et middagsselskab. Uanset om solen skinner eller sneen falder.

7. Du taler med dig selv
Har du lige sagt højt, hvad du lige har læst? Til dig selv? Engang talte du kun med dig selv, når du var alene hjemme, men nu sker det også, når du står i køen i supermarkedet, i bilen eller i toget, når du febrilsk leder efter din billet og billetkontrolløren ser utålmodig ud.

8. Undertøjet bliver større og større
Der kommer et tidspunkt i en kvindes liv, hvor hun indser, at g-strengen bare ikke spiller. Den lille trusse får bare numsen til at se endnu større ud og så er de heller ikke så behagelige at have på.

Hvis du ikke synes, at tegnene holder, så må du gerne komme med dine her:

Læs mere: Hvornår bliver man en gammel dame?

Læs mere om:

Læs også