https://imgix.femina.dk/media/sundhedprim.jpg
Selvudvikling

Sunde danskere vil gerne undersøges!

14. januar 2013
af Lonnie Kjer
foto: All Over
… men hvad med resten? Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse viser, at der er over dobbelt så stor dødelighed hos de, der siger nej til befolkningsundersøgelser. Dét kan give et skævt billede af vores sundhed.

Forskerne og den almindelige dansker har brug for at vide, hvordan det står til med vores sundhed og hvilke sundhedstilbud, vi har mest brug for. Derfor fik omkring 80.000 danske kvinder og lige så mange mænd - i alderen 50-64 år - en invitation til Kræftens Bekæmpelses store befolkningsundersøgelse 'Kost, kræft og heldbred' for at gør os alle sammen meget klogere på vores vaner og livsstil.

De usunde siger nej tak
Men det er de knapt så sunde, der takker nej til at deltage i en sådan undersøgelse, skriver Kræftens Bekæmpelse. Ph.d.-studerende Signe Benzon fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har set på, hvordan det - her, 13 år senere - gik for dem, der ikke ville være med, og tallene taler i den grad for sig selv. Der er nemlig over dobbelt så stor dødelighed blandt kvinderne - ift. de, der takkede ja til at deltage. Hos mændene ser det endnu værre ud.

Øget dødelighed blandt nej-sigere
Og der er sådan set ikke noget nyt i, at der er forskel på de folk, der siger ja eller nej til undersøgelserne, men alligevel overrasker resultaterne, fordi forskellen er mere markant end tidligere, lyder det fra Benzon. Man ved, at indtægt og uddannelse gør en forskel ift. levetid, men resultatet af Signe Benzons Larsens undersøgelse viser også et højere forbrug af alkohol og cigaretter og en højere forekomst af kræft, der - selv når der tages højde for økonomiske og sociale faktorer - stadigvæk viser en dødelighed efter kræft på 35 procent højere for mændene og 50 procent for kvinderne.

Bevidsthed om dårlige vaner
Så det er primært folk, der er motiverede for at lære om sundhed og livsstil, som deltager i undersøgelserne, hvorimod folk, der måske er klar over, at deres levevis ikke stemmer helt overens med tidens anbefalinger, sandsynligvis ikke har den store lyst til at udstille deres mere usunde vaner. Og det er dét, der også bliver bekræftet i den netop afsluttede undersøgelse, skriver altså Kræftens Bekæmpelse.

Deltagerne lever længere
Der er dog ingen grund til bekymring om de resultater, den store befolkningsundersøgelse har giver, understreger Signe Benzon Larsen. Men den nye viden fortæller os noget om, hvor repræsentative tallene er, og at deltagerne i 'Kost, kræft og helbred' er sundere og lever længere og derfor ikke nødvendigvis vil påvirkes af forskellige risikofaktorer på samme måde som den øvrige befolkning.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Om Kost, Kræft og Helbred

'Kost, kræft og helbred' er den største danske befolkningsundersøgelse til dato. Undersøgelsen er etableret primært for at bidrage med viden vedrørende sammenhængen mellem kostvaner, livsstil og udviklingen af kræftsygdomme. 'Kost, kræft og helbred' undersøgelsen inkluderer 57.053 danskere, der ved undersøgelsens start i årene 1993-1997 var i alderen 50-64 år. For samtlige deltagere i undersøgelsen foreligger detaljeret information omkring uddannelse, indtægt, kost og livsstilsfaktorer fra spørgeskemaer, samt biologisk materiale i form af blod- og fedtvævsprøver, urinprøve samt tånegleklip.

Kræftens Bekæmpelse

Fik du skoddet smøgen? Læs med her!

"Skyld med skyld på!" Læs ugens klumme fra Lonnie Kjer her!

Shoppen lukker aldrig! Besøg den her!

Læs også