Selvudvikling
5. marts 2014

Siger du ja til for meget?

Siger du ja til alting uden at mérke ordentligt efter, om du har tid og lyst. Mange af os tilsidesétter vores egne behov for at gþre andre tilfredse. Men det kan have store konsekvenser – ikke mindst for selvvérdet
Af:
https://imgix.femina.dk/media/article/1410_siger_du_ja.jpg

Redigeret den 1. august 2017 (udgivet fĂžrste gang marts 2014) - af Redaktionen

RegelmÊssige besÞg hos din gamle moster, en stor fest for sÞnnens klasse eller en ekstra opgave pÄ arbejdet. Mange af os pÄtager os mere ansvar, end vi har godt af, fordi vi tilsidesÊtter egne behov og lader andres behov komme fÞrst. IfÞlge psykoterapeut Henriette Boysen er det et af vores grundlÊggende eksistentielle dilemmaer.

- Vi befinder os hele tiden i konfliktfeltet mellem hensynet til os selv og hensynet til andre mennesker. Det handler om at finde en balance, hvor man bÄde kan passe pÄ sig selv og samtidig indgÄ i et fÊllesskab. NÄr balancen forsvinder og man samarbejder over evne, er det ofte, fordi man tidligere i sit liv har vÊret nÞdt til at tilsidesÊtte egne behov for at fÞle sig som en del af fÊllesskabet, siger Henriette Boysen.

LÆS OGSÅ: 9 tegn pĂ„, at du lider af udbrĂŠndthed

RĂždder i barndommen

NĂ„r vi pĂ„tager os for meget, er vi som regel ikke engang bevidste om det, fordi vi har gjort det sĂ„ lĂŠnge, at det er blevet en integreret del af vores mĂ„de at vĂŠre i verden pĂ„. Og vi gĂžr det som regel i rigtig mange af vores relationer – ofte bĂ„de i forhold til familie, venner, arbejde osv. De fleste har lĂŠrt det i barndommen.

- Vi har lÊrt at ignorere vores egne fÞlelser og behov for at fÞle os velkomne i fÊlleskabet og for at fÞle os gode nok i den kontekst, vi har befundet os i. MÄske har man haft en psykisk syg mor eller en alkoholiseret far og har vÊret nÞdt til at pÄtage sig et alt for stort ansvar i en for tidlig alder. Men det kan ogsÄ tÊnkes, at man har en mor, der selv var ligesÄdan, og dermed har man fÄet det som vÊrdi at regne ud, hvad andre har behov for, og ofre sig. Nogle af os kommer fra meget dominerende forÊldre, hvor man har vÊret nÞdt til at makke ret og gÞre, hvad der blev forventet af en for at fÄ deres kÊrlighed, siger Henriette Boysen.

Mangel pÄ respekt

Faren ved altid at sige ja er, at du i lÊngden kan fÄ dÄrligt selvvÊrd. Du har ogsÄ Þget risiko for stress og depressioner, og siger du altid ja, kan andre mÊrke, at du ikke tager dig selv alvorligt, og dermed giver du dem anledning til at trÊde pÄ dig som en dÞrmÄtte. Det kan derfor hurtigt blive en ond cirkel, som er svÊr at komme ud af, siger psykoterapeuten.

NÄr du begynder at sige nej og sÊtte grÊnser, kan du ikke undgÄ at skuffe andre, og andre vil synes, at du er egoistisk.

- Det kan vÊre meget ubehageligt, og du mÄ vÊre indstillet pÄ i en periode at fÄ skyldfÞlelse eller fÞle skam, nÄr du ikke lÊngere er den selvopofrende kvinde, men tager dig selv alvorligt. Øv dig i at acceptere, at du ikke kan gÞre alle tilfredse, og at du ikke er et dÄrligt menneske, fordi du tager vare pÄ dig selv. Min erfaring er, at vi ofte har en fantasi om, at andre ikke vil have noget med os at gÞre, nÄr vi sÊtter grÊnser, men i 90 % af tilfÊldene er det faktisk sÄdan, at andre godt kan rumme vores nej. Vi bliver ikke afvist. Du vil tvÊrtimod opnÄ stÞrre respekt, fordi du viser mere af dig selv og fremstÄr tydeligere, sÄ andre gerne vil vÊre sammen med dig, siger Henriette Boysen til femina.

LÆS OGSÅ: Er du altid pĂ„ Facebook eller mailen? 13 rĂ„d til at undgĂ„ digital stress

LĂŠs mere om:

LÊs ogsÄ

Bliv medlem af femina+

Du skal vÊre medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrÊnset adgang til alt indhold.